Skip to content Skip to footer
Næste ansøgningsfrist: 3. august 2020 kl. 24:00

Hilde Hauan: Lyset lader os se universet

Siden 2000 har den norske tekstilkunstner Hilde Hauan arbejdet med vævning og andre tekstile teknikker i fiberoptik – ofte i kombination med sensorer, der reagerer ved blandt andet bevægelse og lys. På Statens Værksteder har hun haft ophold på væveværkstedet, hvor hun har udviklet og vævet et stort og særligt udsmykningsværk, en lysende installation, til sundhedscentret Listaheimen i Sydnorge.
Sarah Busk

Sarah Busk: Land of Eternal Blue Sky

Tekstildesigner Sarah Busk er optaget af naturens fænomener; ild, jord, vand, luft, dyrehud, fjerham... Og så er hun optaget af at udfordre de klassiske håndværksteknikker. For eksempel at væve med plastik frem for garn. På Statens Værksteder har hun eksperimenteret med indfarvede presenninger og skabt et todimensionelt billede, inspireret af shamanismens åndelige tankegods.

Memes

På gulvet i Atelier Plan 2 ligger et puslespil af nummererede fyrretræslister. Astrid Myntekær har med inspiration fra den hollandske kunstbevægelse De Stijl og især Piet Mondrians rektangulære kompositioner konstrueret tre arkitektoniske skulpturer.

Restaurering af epitafiet over Jørgen Nielsen Rothenburg (omkring 1737) fra Sct. Bendts Kirke i Ringsted

I konserveringsværkstedet har konservatorerne Tom Egelund og Dawid Poplawski foretaget en gendublering af et epitafiemaleri fra 1737 over Rothenburg familien. Epitafiet hænger normalt i Sct. Bendts kirke i Ringsted. Kirken døjer med fugtproblemer, og en af grundene til, at maleriet skulle gendubleres, var, at den melklister, man havde benyttet til den tidligere dublering, fungerede som næring for skimmelvækst og derfor var nedbrudt.

Den Sydkinesiske Panda, som var ekstra begejstret for farver

I det store fotoværksted pyntes der op til fest. Arkitekt Tyra Dokkedahl og grafisk designer Signe Emma Kristjansen er ved at lave en film om en panda, der bor i Sydhavnen. Fortællingen har Tyras bror skrevet. De skaber et delvist psykedelisk og socialrealistisk univers med brug af en mængde forskellige materialer. Arbejdsprocessen er åben og legende. Idéerne springer ud af det forhåndenværende materiale, og intet er for tosset til at blive prøvet af.

Livsytringer

Tegnestuen Studio Fountainhead insisterer på at lade arbejdet med at udvikle og bygge fysiske arkitekturmodeller tage sin tid. De insisterer på en legende, åben og intuitiv proces. For dem er modellen ikke blot et middel til målet (den færdige bygning), men derimod både en repræsentation og et værk i sin egen ret. Deres arbejde befinder sig i krydsfeltet mellem kunst og arkitektur.

TBA (Hibernation)

Billedkunstneren Amitai  Romm har arbejdet med en skulpturel installation til udstillingsstedet Tranen på Gentofte Hovedbibliotek. Projektet er et slags parallelarkiv til biblioteket, bestående af en række olfaktoriske og billedskabende ‘maskiner’ omringet af, og sammenfiltret med, bibliotekets informationssystem og den bygning, de befinder sig i.
Britt Smelvær

Kunst til Voss Gymnasium

Skæresporet fra CNC-fræsningen gav Britt Smelvær mulighed for at arbejde med udskæringens negative form som et billedlag i hendes træværker. I Store Formater har hun samlet lagene til sine fyrretræsmotiver til udsmykningen af Voss Gymnasium.

A Northern Line of Textiles m.m.

I atelier plan 3 arbejder billedkunstner Anne Bjørn med undersøgelse og udvikling af de transparente udtryk, som hun har arbejdet med de senere år. Hendes nye værker skal i 2018 udstilles på Dansk Gobelinkunsts jubilæumsudstilling i Rundetaarn og i Katuaq, Grønlands Kulturhus i Nuuk.

Forladte Facader – transformation af en tilstand

Billedkunstner, Katrine Würtz Hansen, og arkitekt, Ina Hjorth Jacobsen, arbejder på at udforme en række trækonstruktioner med lyssætning som en del af en større kunstinstallation. Katrine og Ina ønsker at transformere facader på forladte bygninger, der ikke længere tjener et formål.

New ends

I metalværkstedet arbejder designer, Vibeke Fonnesberg Schmidt, på en serie unika lamper i messing og plexiglas.

Nytteplanter fra Wahan & Pamir (arbejdstitel)

I det grafiske værksted arbejder Janne Malmros på en serie grafiske tryk til udgivelsen af bogen ’Useful Plants of Wakhan & Pamir’ af etnobotanikeren Jens Soelberg. Okt. 2014 De grafiske tryk er baseret på illustrationer af planter fra Badakhshan, Afghanistan og skal indgå i en udstilling…

Nyhedsbrev

Få ansøgningsfrister, arrangementer og artikler direkte i din indbakke.

Latest News From the Workshops

Deadlines / events / articles

Subscribe to Newsletter