Skip to content Skip to footer
SommerSkulpturSøby 2018, foto: Lærke Posselt

Aglaope

Billedkunstner Sian Kristoffersen deltager denne sommer i den tilbagevendende skulpturbiennale på Ærø, SommerSkulpturSøby. I metalværkstedet arbejder hun på en stor opretstående ståloval til sin iscenesættelse af fortællingen om sirenen Aglaope.

Read more

Island Lifes værker i atelieret

MOL

I et af stueetagens store atelierer breder kunstnergruppen Island Lifes værker sig ud og tårner sig op. De fire kunstnere, Nanna Starck, Charlotte B. Johansen, Christina Hamre og Annesofie Sandal, arbejder på et større antal rumlige værker, som ikke bare deler tematik, men hvor også elementer i metal går igen.    

Read more

Fra videoen "Worthy Words for Walky Talks"

Eau Pernice: Bird Calls

Billedkunstner Eau Pernice arbejder i metalværkstedet på en udstilling til Kunsthal 44Møen. Her producerer hun elementer til en installation, som i video, billede og skulptur trækker forbindelser mellem fugle, kommunikation og magt.

Read more

KUBI

I metal- og træværkstedet arbejder Studio Ahm Esper aka Christina Ahm og Cecilie Esper på en multifunktionel totalinstallation. De sammentænker trappe, møbel, opbevaring, lysinstallation, udstillingsplatform og podie i ét og samme værk.

Read more

Jan S. Hansens stålkube i metalværkstedet

Populus

I metal- og træværkstedet producerer Jan S. Hansen værker og værkelementer, som han løbende installerer i det 128m2 store atelier, Formeriet. Her samler han værkerne for at se dem i relation til hinanden. 

Read more

Fillings

Tegning og skulptur centrerer sig om kroppen og dens organiske strukturer, når Nanna Riis Andersen forbereder sin kommende udstilling, der åbner i Møstings Hus d. 25.maj 2018.

Read more

Et skulderklap der bliver siddende

Billedkunstner Susanne Schmidt-Nielsen kalder sine skulpturelle objekter for ”opbevaringsrum” og ser dem som billeder på menneskekroppe. Ligesom kroppe består de af strukturer og materialer, som præges af forskellige relationer. I dette projekt har hun skabt en personlig relation til metallet. 

Read more

Værk/møbel til MINDCRAFT18

På et bord i metalværkstedet blandt håndtegnede og digitale skitser og andre billeder ligger et gammelt fotografi af en kæmpe kaktus. Dens utallige arme strækker sig op mod himlen, og ved dens fod står en mand, forsvindende lille i forhold til den enorme, hårdføre plante. Kevin Hviid skaber en kæmpe bænk i jern til Mindcraft18. Bænkens størrelse og konstruktion har en effekt, der minder om kaktussens; mennesket bliver forsvindende lille, bliver en lille del af noget større.

Read more

While the others got composed; the foot and the dial went for a stroll

Formeriet fyldes hurtigt med livagtige figurer, der går, står, danser, flirter, er generte, selvoptagede og legesyge. Kaspar Oppen Samuelsen arbejder for det meste i papir eller på lærred. Med udgangspunkt i et ønske om at få sine tegninger ud i rummet og give dem en mere skulpturel dimension, arbejder han nu på værker i metal til en stor soloudstilling i Viborg Kunsthal. Han holder processen åben og løber om hjørner med sig selv for ikke at blive for klog; for at lade projektet bevæge sig ad uforudsete veje.

Read more

Mobil pavillon

En udfoldelig pavillon, der fragtes fra sted til sted ved hjælp af pedalkraft. Idéen kom til den litauiske kunstner, Vladas Suncovas, i løbet af hans studietid, hvor han byggede den første model af sugerør. Nu har han bygget en 1:1 prototype i aluminium og er kommet et skridt nærmere at realisere sin idé.

Read more