I husets nederste plan har Kristine Tillge Lund kastet, støbt og smeltet keramik, i en leg med teknikker og en kritisk stillingtagen til de stereotype opfattelser af materialet.
		I sommeren 2018 skal Hannah Anbert udstille på Overgaden -institut for samtidskunst, med udstillingen Slower and cheaper. Det bliver en udstilling, der retter et kritisk blik mod vores samfunds arbejds- og produktionskultur, der ifølge Hannah godt kunne tåle at sætte farten ned og trække vejret i bund. 
		Billedkunstneren Amitai  Romm har arbejdet med en skulpturel installation til udstillingsstedet Tranen på Gentofte Hovedbibliotek. Projektet er et slags parallelarkiv til biblioteket, bestående af en række olfaktoriske og billedskabende ‘maskiner’ omringet af, og sammenfiltret med, bibliotekets informationssystem og den bygning, de befinder sig i.
		Inden for det sidste halve år er der sket ting og sager på flere af etagerne på Statens Værksteder for Kunst. For at imødekomme et voksende behov for digitalisering og udvikling af nye teknikker inden for kunst og design har vi investeret i nyt udstyr, der indtil videre har sat sit præg på træværkstedet, tekstil- og væveværkstedet. 
		Eva Steen Christensen har nærstuderet gotiske kirkehvælvinger, som hun genskaber i tynde jernstænger, i et udtryk, der på én gang er organisk, grafisk og arkitektonisk.
		Visual and audio artist Owen Armour is currently working in the studio behind the wood workshop at the Danish Art Workshops (DAW). Thursday, Nov. 9th at 4.30pm he will show us around his studio. 
		Katrina Neiburga indtager, i samarbejde med teater Grob, en hel etage på et plejehjem i De Gamles By på Nørrebro. Hun  skaber scenografi til en performanceinstallation om savn og fylder lokalerne ud med mosbegroede træstammer, videoinstallationer og skæve gulve.
		Sofie Genz har ladet sig inspirere af afrikansk bygningskunst i sit håndvævede gulvtæppe, fremstillet i uld, silke og papirgarn.
		Den japanske papirkunstner Mr. Ikeda Katzuko aflagde for nylig København et besøg for at introducere teknikken kinkarakawakami: japansk forgyldt papirprægning. På Statens Værksteder for Kunst gav Ikeda to workshops og en faglig introduktion for interesserede i design- og kunsthåndværkerbranchen.
		Skimmelsvamp og bolsjemasse breder sig i Formeriet under Silas Inoues ophold. Med temaet "at sætte spor" forvandler han de utraditionelle materialer til kunst, der skal indgå i en udstilling med titlen "What is left behind" på Akershus Kunstsenter i Norge. 
		Forud for opholdet på Statens Værksteder var arkitekten Simon Hjermind Jensen på et tredages keramikkursus, som gav ham viden til at udvikle en porcelænlampeskærm på eget værksted. Siden har han eksperimenteret med at udvikle et stativ, der i samspil med porcelænskærmen bliver til en bordlampe, som han selv kan producere og forhandle.