I husets nederste plan har Kristine Tillge Lund kastet, støbt og smeltet keramik, i en leg med teknikker og en kritisk stillingtagen til de stereotype opfattelser af materialet.
Kristine arbejder med opfattelsen af keramik og ler, som hun forsøger at vende på hovedet. Både som materiale og som kulturelt fænomen:
Der er mange stereotype opfattelser af ler som det her naturlige materiale, der i virkeligheden har været igennem en voldsom forarbejdning, før man får det og kan arbejde med det ordentligt på et værksted.
Netop det tema peger hun på med tre forskellige værker, fremstillet af henholdsvis porcelæn, glasur og stentøjsler, der udstilles i Bergen i Norge.
Manipulation af materialet
Det ene af Kristines tre værker har form som et menneskehoved og er støbt i ren glasur.
Først har hun smeltet en mængde glasur i en flad gipsform, for derefter at knuse det med et jernrør. Efterfølgende har hun fyldt det knuste glasur i en ny gipsform, der er formet ud over et mannequinhoved. Rust og rester fra jernrøret har efterladt spor i glasuren, som ligner naturligt forekommende krystaller. Resultatet er et semitransparent hoved med spor af Kristines forarbejdning af materialet inkorporeret.
Et andet af Kristines værker består af en smukt bøjet porcelænsplade. Pladen er i første omgang støbt helt flad ved at hælde flydende porcelæn ned på en træplade indkapslet i fastspændt plastik, med rammer af trælister. Porcelænet tørrer dernæst langsomt ind, i en møjsommelig tørreproces, hvor støbningen passes dagligt. Efterfølgende forglødes og dernæst slibes pladen inden den til sidst brændes på 1280 grader, stående skråt i ovnen. Herved bliver materialet blødt og slumper sammen til en organisk skulpturel form.
Ler som kasteskyts
Sidste værk består af fire forskellige stentøjsler, kastet ud på en plade fra et par meters højde, så det former et camouflagemønster. Den store camouflageplade er efterfølgende brændt og skåret i 20 x 20 cm. På udstillingen kommer de i alt 42 kakler til at ligge med tre cm. mellemrum på et stort stykke skumgummi.
I første omgang var planen at kaklerne skulle fremvises lodret, hvorved de to forskellige sider af leret var synligt. Den glatte underside og den ru overside. Men efter mange forsøg og overvejelser blev det den ru, mere voldsomme, overside der fremvises på det hvide skumgummi. Kontrasten mellem de to materialer og samtalen mellem den hvide skumgummiplade og det hvide porcelæn binder udstillingen sammen.
