Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Sofie Genz har ladet sig inspirere af afrikansk bygningskunst i sit håndvævede gulvtæppe, fremstillet i uld, silke og papirgarn.Stimulerende kontraster
Sofie har brugt en af de store skaftevæve på Statens Værksteder for Kunst til at væve et 148cm x 206cm stort gulvtæppe. Tæppet er udviklet på baggrund af en undersøgelse af forskellige væveteknikkers taktile overflader og materialernes stoflighed.  Formålet med projektet har været at skabe vævede tekstiler, der kan bidrage til en mere varieret sanselig oplevelse i et rum.

Væven er spændt op med en kæde af et hvidt bomuldsgarn. Udover at være prisbilligt, er det hårdt spundet og stærkt og egner sig derfor godt til gulvtæpper. Kæden er sat op som en lærredsbinding, med 0,8cm afstand mellem hver kædetråd, hvilket giver plads til, at skuddet kan fylde og give en tæt og tyk kvalitet.

Til skuddet bruger Sofie en blanding af uld, silke og papirgarn, der har hver sin struktur og udtryk. Med de tre forskellige kvaliteter har hun skabt et varieret udvalg af prøver, som har dannet baggrund for den videre udvælgelse af de endelige teknikker:

I det endelig gulvtæppe har jeg udvalgt og kombineret de undersøgte materiale og teknikker, ud fra deres evne til at skabe taktile kontraster, da det er igennem kontrasterne, at sanserne stimuleres, fortæller Sofie.

Hurtig indfarvning
Tæppets hvide bund består af ufarvet uldgarn, som brydes af store plamager silkegarn og mindre øer af papirgarn. Sofie har eksperimenteret med indfarvning af de forskellige garner og endte med at bruge vand og remazolpigmenter til at farve papir og silke. Farven er ikke fikseret, hvilket betyder, at det er en nem og hurtig metode, men ikke så holdbar. Til gengæld er den meget velegnet til et eksperimenterende værk, hvor tiden er knap.

Hvor de forskellige materialer mødes, har Sofie brugt en klassisk billedvævningsteknik. I stedet for eksempel at sno de to tråde om hinanden, er tråden blot ført tilbage samme vej, som den er kommet fra. Det er en teknik, der er valgt, fordi den skaber en meget tydelig overgang mellem de forskellige materialer. Til gengæld har den den ulempe, at der opstår revner i mødet mellem fladerne. Derfor er alle revner efterfølgende syet sammen i hånden.

Stride børster, bløde lokker
Sofie har primært brugt to teknikker, for at skabe taktile effekter.

I silke- og papirgarnet har hun nogle steder ladet garnet vende i lange løkker, som hun derefter har klippet op i forskellige længder. Resultatet bliver, at garnet rejser sig i en vifte, der har hvert sit udtryk i henholdsvis papirgarn og silke.

I silkegarnet har hun desuden skabt viltre krøller, ved at rulle en lok garn om sin hånd, som lægges ind i skuddet, som en ekstra applikation, oven på lærredsvævningen.