Skip to content Skip to footer

Morbid

På grafikværkstedet arbejder kunstnerkollektivet Morblod, bestående af Ida Lunden og Carina Lin Sixten, på en række fotogravurer. Motiverne henter de fra en optagelse af en performance i deres atelier. Det er en linedans mellem det frastødende og det forførende med billeder af en krop, der…

Read more

Anna Rosa Hiort-Lorenzen: Soltryk og sanseskulptur

Lys og mørke, menneskets mytiske forestillinger om naturen og svampenes indviklede, underjordiske transportnetværker danner det tematiske udgangspunkt for tekstil- og lysdesigner Anna Rosa Hiort-Lorenzens to projekter på tekstilværkstedet. Hun skaber en anderledes formidling af fortællinger og viden gennem sanselige tekstil- og lysinstallationer.

Read more

Restaurering af epitafiet over Jørgen Nielsen Rothenburg (omkring 1737) fra Sct. Bendts Kirke i Ringsted

I konserveringsværkstedet har konservatorerne Tom Egelund og Dawid Poplawski foretaget en gendublering af et epitafiemaleri fra 1737 over Rothenburg familien. Epitafiet hænger normalt i Sct. Bendts kirke i Ringsted. Kirken døjer med fugtproblemer, og en af grundene til, at maleriet skulle gendubleres, var, at den melklister, man havde benyttet til den tidligere dublering, fungerede som næring for skimmelvækst og derfor var nedbrudt.

Read more

Den Sydkinesiske Panda, som var ekstra begejstret for farver

I det store fotoværksted pyntes der op til fest. Arkitekt Tyra Dokkedahl og grafisk designer Signe Emma Kristjansen er ved at lave en film om en panda, der bor i Sydhavnen. Fortællingen har Tyras bror skrevet. De skaber et delvist psykedelisk og socialrealistisk univers med brug af en mængde forskellige materialer. Arbejdsprocessen er åben og legende. Idéerne springer ud af det forhåndenværende materiale, og intet er for tosset til at blive prøvet af.

Read more

Echo

Under titlen Echo arbejder smykkekunstner Josefine R. Smith med sine hænder og håndværket som udgangspunkt for store smykker i træ, zink, kobber og stål til en udstilling i München. Hun gentager, forskyder og forvrænger de samme former i forskellige materialer. Ligesom lyd reflekteres fra en overflade som et ekko, reflekteres de små træ- og metalkroppe fra hendes hænder.

Read more

lergulv

Marianne Jørgensen: Organisk lergulv, prototyper af mursten og mostrompeter

Marianne Jørgensen finder sin inspiration i naturen og arbejder med levende og plastiske materialer: ler og mos. I keramikværkstedet arbejder hun på tre forskellige projekter: Hun udvikler prototyper til organiske mursten til en podehave. Hun syr lange baner af mos sammen til en stor trompetformet figur, og cellestrukturen hos den selvproducerende bladmos danner udgangspunkt for et organisk lergulv.

Read more

Mørkt DNA

På træværkstedet har billedkunstner Mette Borup ombygget og sprøjtemalet et gammelt jalousiskab. Skufferne skal indeholde træsnit og linoleumstryk, som hun, sammen med andre grafiske tryk og mere rumlige værker, skaber til soloudstillingen Mørkt DNA. Hun arbejder med skjulte forbindelser på tværs af forskellige materialer og sfærer. Psykologi, biologi, astrofysik og metafysik bindes sammen gennem materialeundersøgelser, der viser, hvordan alt er gjort af samme stof, hvordan alle tings DNA springer ud af det samme. Menneskets byggesten forbindes med stjerneeksplosioner i universet.

Read more

Vindue

På grafikværkstedet kombinerer Birgitte Thorlacius klassiske grafikteknikker som koldnålsradering, ætsning og akvatinte med nye metoder. Hun arbejder i større skala, end hun plejer, og hendes tilgang til det grafiske arbejde er mere eksperimenterende. Femten plakatholdere i forhallen på Sydhavn st. udgør den fysiske ramme for hendes lige så mange tryk, der hver især måler 80 x 120 cm. Motiverne henter hun i de flygtige landskabsbilleder, der kommer til syne gennem vinduet i et tog i bevægelse.

Read more

ALM. Chair

Den norske designer, Peter Johansen har fremstillet en stabelstol til Danish Designmakers udstilling, ”En hyldest til hverdagen”. En stol, der er fremstillet ud fra et mantra om nærvær og genkendelighed i materiale og design.

Read more

Anna Domnick: It’s All WHITE 1

Den tyske fotograf Anna Domnick har været med på en videnskabelig ekspedition til Grønland, hvor hun har fotograferet indlandsisen med et storformatkamera. Projektet er et samarbejde med Center for is og klima ved Niels Bohr Instituttet. Anna har desuden fotograferet prøver af indlandsisen i instituttets laboratorier i København, og inddrager også deres videnskabelige billeder i sit projekt. En del af ambitionen er at opløse grænserne mellem videnskab og kunst. På fotoværkstedet og i mørkekammeret har Anna scannet, redigeret, testprintet og prøvefremkaldt sine store hvide og blå billeder af isen.

Read more

Louise Sass: Over jorden – under himlen

Tekstilkunstner Louise Sass er en af 11 kunsthåndværkere og designere, som er blevet inviteret til at skabe stedsspecifikke værker til udstillingsrækken TIL STEDEt i Bagsværd Kirkes gallerigang. Over jorden – under himlen er en installation med 5 tekstile kompositioner monteret på staffeli-lignende trækonstruktioner. Louise har ladet sig inspirere af forskellige træk i kirkens arkitektur; De vandrette linjer i tekstilerne og staffelierne leger med linjespillet i gallerigangens stringente modulsystem og de eksisterende ophængningsskinner. Konstruktionerne læner sig op ad væggen som et selvstændigt og nyt lag i gangen, men bygger videre på Jørn Utzons arkitekturprincip, hvor alle elementer er synlige.

Read more

Stains & Remains

På tekstilværkstedet eksperimenterer designeren bag tøjmærket Tabernacle Twins, Vibe Lundemark, med det ustyrlige og ukontrollerbare i arbejdet med analoge trykteknikker i stor skala. Gennem sine farverige eksperimenter udvikler hun nye elementer til sit tekstile udtryk.

Read more