Den ene er arkitekt, den anden filminstruktør og dokumentarist. Fælles for dem begge er deres poetiske take på egen faglighed, og sammen har de på SVK skabt ideen til et fremtidsrum til en interaktiv installation på Louisianas udstilling om Månen (efterår/vinter 2018-19).
Det er ikke første gang, Kristine Engelbrecht oversætter et materiale til et andet. Sidste gang hun havde ophold på Statens Værksteder for Kunst var det hendes tekstile vægtæpper, hun omgjorde i træ. Nu er det keramiske og lavastøbte fliser, som danner forlæg for hendes nye designkoncept: modulære trærelieffer til vægbeklædning.
Til anden del af en udstillingsrække om gentrificering genbruger billedkunstner Heine Thorhauge Mathiasen formatet og udformningen af et ældre stedsspecifikt værk. Ved at modificere strukturerne og tildele dem en ny billedflade passes værket ind i de nye rammer; samtidig med at det behandler idéen om nye rammer.
Med inspiration fra Dan Turèlls digt Hyldest til hverdagen og et kig på egne hverdagsrutiner skaber designer Alvilde Holm en lampe i stål, der afspejler de farver og følelser, hun forbinder med lysets skift i løbet af dagen. Lampen skal udstilles på Stockholm Furniture & Light Fair som en del af danishdesign MAKERS’ bidrag under temaet ’hverdagsdesign’.
En lys egetræsbordplade, med elegant afrundede kanter, hviler på fire massive ben. Navnet er Bigfoot og spisebordet er skabt af den danske møbeldesigner, Maria Bruun, der insisterende gør opmærksom på materialet i et bombastisk formsprog.
CNC-fræseren har kørt i døgndrift til Anders Bonnesens legetøjsfabrikation af Brio-togskinner. På hver side af skinnerne indgraverer han ord fra romanen Rejse i mit kammer, så de kan sammensættes til nye sproglige spor, der skal bugte og brede sig gennem udstillingsrummet i Socle du Monde-biennalen.
Billedkunstner, Mette Ussing, arbejder sammen med filminstruktør, Jørgen Lyd Nielsen, frem mod udstillingen Nærvær, der skal vises på Galleri Tom Christoffersen til juni 2016.
Møbeldesigner Else-Rikke Bruuns projekt er materialeundersøgelser og eksperimenter med CNC-fræsning til udvikling af nye prototyper.
Jul. 2015
Else-Rikke Bruun har gennem to måneder opholdt sig i Træværkstedet, hvor hun har eksperimenteret med CNC-fræsning af både massivt træ og krydsfiner. Samtidig har hun arbejdet specifikt på at opnå…
Peter Johansens tidligere projekter gemmer på flere stole og siddemøbler. På SVK er han i gang med at udvikle nye prototyper af to stole og dermed udvide sit repertoire i møbeldesign.
Feb. 2015
Stol af metalrør
Den ene stol som han arbejder på, er en metalstol med fokus…
Performancekunstneren, Molly Haslund, har, under sit ophold på SVK, benyttet tiden i snedkerværkstedet og metalværkstedet. Hendes arbejde omhandler skulpturelle objekter og rekvisitter til to performative værker i det offentlige rum d. 11. og 12. juli 2014 i Zürich, Schweiz.
Juni, 2014
En del af projektet er et…
På Træværkstedet skaber arkitekterne Pétur Ôrn og Søren Duvald værket ”Skær”, et ’sanseligt møbelrum’ som skal vises på Re_Form 2014. Projektet er udtænkt specifikt til udstillingen og har til formål at undersøge forholdet mellem arkitektur og interiør.
””Skær” er et rum i rummet, som højst to…
I forlængelse af udstillingen ”Human Space Machine” på Henie Onstad Kunstsenter i Oslo, der viser værker af centrale Bauhaus-profiler, skal Pia Rönicke lave et værk, der tager udgangspunkt i forskellige historier og elementer fra Bauhaus.
Pias værk er en ruminstallation bestående af en serie fotografier fra…