En lys egetræsbordplade, med elegant afrundede kanter, hviler på fire massive ben. Navnet er Bigfoot og spisebordet er skabt af den danske møbeldesigner, Maria Bruun, der insisterende gør opmærksom på materialet i et bombastisk formsprog.
Lys er fundamental for vores opfattelse af verden. Den kinesiske designer, Zeyu Rong, har i en leg med farver undersøgt (og manipuleret med) vores opfattelse af lys og skygge på forskellige overflader.
Forud for opholdet på Statens Værksteder var arkitekten Simon Hjermind Jensen på et tredages keramikkursus, som gav ham viden til at udvikle en porcelænlampeskærm på eget værksted. Siden har han eksperimenteret med at udvikle et stativ, der i samspil med porcelænskærmen bliver til en bordlampe, som han selv kan producere og forhandle.
Et mindesmærke, et hus til natsommerfugle og et rumskib danner tilsammen udstillingen, der går under navnet Vessels. De tre værker er skabt af arkitekten Jonathan Houser, der har et ønske om at finde en poetisk fortælling i bygningskunsten ved at høste idéer, der ligger uden for arkitekturens hovedstrøm.
Til sin bænk Hyōmen har Rasmus Fenhann arbejdet med en tredimensionel struktur i siddefladen. CNC-fræseren giver ham en præcis udskæring, men maskinen er blot første trin i en række forarbejdninger, hvor Rasmus både bruger ziehklinge, specialdrejede pudseklodser og japanske fiberbørster til at tilpasse overfladen.
CNC-fræseren er en af træværkstedets populære maskiner. I denne artikel giver træværkstedsleder Ulrik Bebe en introduktion til maskinen og gode råd til at komme godt fra start. Du kan også læse om nogle af de projekter, der er blevet løst på CNC-fræseren inden for det sidste år.
GrowMore er en pavillon udviklet af Sine Lindholm og Mads-Ulrik Husum, som står bag Husum & Lindholm Arkitekter. Designet fokuserer på lokal produktion og tilbyder et arkitektonisk åndehul, hvor folk kan producere lokale fødevarer, midt i den pulserende by.
I Turboladen har Kristian Sverdrup arbejdet i stor skala til en soloudstilling hos Kunsthal Nord. Som forsøgsperson i forskningsprojekter omkring cerebral parese har han omsat forskernes videnskabelige data til en undersøgelse af kroppens skjulte udsagn.
Med en silikonedug som åben støbeform har Gamborg/ Magnussen sprøjtestøbt en kæmpe betonskulptur over en konstruktion af loddet jutegarn. Figuren er en foreløbig testversion for værket The Tablecloth til Skovsnogen, duoen bygger senere på året. I Turboladen har de afprøvet betonblandinger og snorophængning, så konstruktionen bliver konstruktivt optimal.
Med et kompliceret farvesystem planlægger Randi Jørgensen og Katrine Malinovsky et brunligt farvespil for de grankogleskæl, der skal beklæde deres pop-inspirerede have-folly. Koglen skal installeres i Kunstpark Ordrupgaard, hvor de besøgende kan gå på besøg i den kæmpe konstruktions indre.
Gennem nærstudier af Jørn Utzons arkitektur har Maria Bruun og Anne Dorthe Vester udviklet et modulsystem af lyse keramiske søjler og bølgende træflader til deres soloudstilling i Utzons Kirke. På SVK har de eksperimenteret med træprofilernes udtryk på CNC-fræseren, mens de udvikler endnu et keramisk modulsystem med glasplader og messingbeslag til Mindcraft 17.
CNC-fræseren har kørt i døgndrift til Anders Bonnesens legetøjsfabrikation af Brio-togskinner. På hver side af skinnerne indgraverer han ord fra romanen Rejse i mit kammer, så de kan sammensættes til nye sproglige spor, der skal bugte og brede sig gennem udstillingsrummet i Socle du Monde-biennalen.
Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, for at vise dig funktioner til socaile medier og til at analysere vores trafik. Vi deler også oplysninger om din brug af vores hjemmeside med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester.
Nødvendige
Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner, såsom sprogvalg og valg af filtre. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.
Statistik
Statistisk cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.