Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Billedkunstner, Augusta Atla, arbejder i Store Fotoværksted på værker, der skal udstilles i Viborg Kunsthal fra maj – august 2016.

Augusta Atla har fået ophold på SVK for at arbejde med og videreudvikle sin kunstneriske praksis, som består af serigrafi og bemaling på tekstiler, fotografi i storformat lavet i samarbejde med Nikos Branidis (græsk billedkunstner), grafiske collager og videoværker. Sammen med Branidis eksperimenterer hun med manuel solarisation i mørkekammer. Til sin kommende udstilling reflekterer Augusta over sit samlede oevre og inddrager referencer, som sætter et auteur-lignende aftryk på udstillingen.
Hendes arbejde tager udgangspunkt i en performativ praksis, der tematiserer emner som psykologi, køn, seksualitet, kunstteori og kunstkritik.

Udstillingen, Ver Sacrum, består af værker lavet ud fra en beundring af naturen, vores natur og altings uendelige vitalitet. Augusta vælger sine farver med omhu, leger med historien og vores kollektive hukommelse og giver udtryk for vitalitet ved at fremkalde et overordnet billede af ‘joie de vivre’. Hendes kunstneriske greb kredser omkring begreber som fertilitet, intimitet, sødme, uskyld, indsigt og femininitet. Hun inddrager diverse objekter, der forbindes med kvindens rolle i samfundet som den hjemmegående, pligtopfyldende og ordnende instans, såsom silkestoffer, duge, gryder og krydderier. På samme tid fremstår de selv samme objekter i lysende farver og med en vitalitet, der hylder kvinden som den naturlige, skabende kraft, der giver nyt liv.

“Farverne er ret vigtige for mig. Det handler om at få billeder ind i samtidskunsten, der kan hjælpe os til at forstå livets rigdom. Og nu snakker jeg ikke om kapitalistisk rigdom, men om livets cyklus – at alting gror op igen. Der, hvor der i dag er krig, kan der om 100 år være den smukkeste blomstermark. Det er derfor, jeg har valgt at kalde udstillingen for Ver Sacrum, altså det hellige forår. Livet genopstår af sig selv, og selvom det er vinter, er der masser af liv – vi ser det bare ikke.”

Størrelsen på værkerne svarer til kropsstørrelse, så de kan vække associationer til en kvindekrop, og flere af tekstilerne mimer en kvindes garderobe med beklædningsgenstande ophængt på rammer som på giner. Fysisk kan man bevæge sig rundt om værkerne og opleve dem fra forskellige vinkler i udstilllingsrummet.

Filmet og redigeret af Erik Nørgaard Gravesen.