I tekstiltrykværkstedet arbejder tekstilformgiver, Lene Thomasen, på flere store mønstre på tekstilbaner, der skal kombineres til syv tekstile installationer til udstilling i Officinet, forår 2022.
I SVFKs Væveværksted arbejder billedvæver Sanne Ransby med en rumlig installation af vævninger på metalstativer med punktvise projektioner af billeder og video. Projektet har udgangspunkt i sammenhænge og modsætninger mellem vores digitaliserede fragmenterede omverden, vævens analoge grundvilkår og menneskets ageren i begge.
Antikken, renæssancen, barokken. Historien vækkes ofte til live i tekstildesigner Tatiana Andersen Camres beklædning. Det samme kan man sige om hendes aktuelle projekt, som hun lige nu arbejder med på Statens Værksteder for Kunst: kostumer til performance på Den Kgl. Afstøbningssamling.
”Jeg kan ikke sige, at én farve er himlens farve” – designer Helle Rude Trolle afprøver forskellige farvestoffer og indfarvninger til et kartotek over himlens blå, som kan bruges til tekstiler.
Svenske Marie Bancks har været på Statens Værksteder for Kunst for at lave forarbejdet til en række skulpturer, der skal udstilles på Not Quite Gallery i Sverige til efteråret. Her har hun undersøgt materialer, lavet mock-ups og testet 1:1. De endelige skulpturer producerer hun først senere.
På Øregaard Museum skal billedkunstner Claus Egemose udstille sammen med en håndfuld andre kunstnere sommeren over. Han skal udfylde ét stort rum og vælger at arbejde med silkestof i lange lette baner, som, monteret på et metalstativ, får karakter af at svæve i rummet.
Lys og mørke, menneskets mytiske forestillinger om naturen og svampenes indviklede, underjordiske transportnetværker danner det tematiske udgangspunkt for tekstil- og lysdesigner Anna Rosa Hiort-Lorenzens to projekter på tekstilværkstedet. Hun skaber en anderledes formidling af fortællinger og viden gennem sanselige tekstil- og lysinstallationer.
På tekstilværkstedet eksperimenterer designeren bag tøjmærket Tabernacle Twins, Vibe Lundemark, med det ustyrlige og ukontrollerbare i arbejdet med analoge trykteknikker i stor skala. Gennem sine farverige eksperimenter udvikler hun nye elementer til sit tekstile udtryk.
Hvide, bemalede silkebånd skærer sig igennem lokalet på kryds og tværs og binder buddhismens hellige sutraer sammen med H. C. Andersens berømte eventyr.
På konserveringsværkstedet er Lena Bjerregaard tilbage med samlingen af kinesiske 1800-tals uniformer, og hun har denne gang Mette Jensen med til arbejdet med at restaurere det mørnede stof, så dragterne er klar til udstilling. Med tyl, limfilm og tynde silketråde forstærker og fikserer de to konservatorer dragtenes mange stoflag.
Konservator, Mette Jensen, arbejder på at restaurere en skyttelaugsfane fra 1860.
Konservator, Lena Bjerregaard, arbejder på at restaurere en 200 år gammel kinesisk generaljakke.