Antikken, renæssancen, barokken. Historien vækkes ofte til live i tekstildesigner Tatiana Andersen Camres beklædning. Det samme kan man sige om hendes aktuelle projekt, som hun lige nu arbejder med på Statens Værksteder for Kunst: kostumer til performance på Den Kgl. Afstøbningssamling.
Den Kgl. Afstøbningssamling, som rummer over 2000 gipsskulpturer, opstillet i Vestindisk Pakhus ved Toldboden, holder kun åbent for offentligheden få gange om året. Og det er en tragedie, mener Tatiana Andersen Camre. For hende er der et stort potentiale i de smukke, gamle afstøbninger, hvoraf nogle af dem går helt tilbage til 1700-tallet. De er dramatiske, teatralske og overvældende. Og så repræsenterer de verdens- og danmarkshistorien fra det mytologiske Rom til Christian IV og barokken. Derfor håber hun at være med til at genoplive samlingen, eller vores opmærksomhed på den, ved at fremvise en moderne ballet blandt skulpturerne og tilsætte både musik og lys.
Projektet udarbejdes sammen med en koreograf og dansere fra Den Kongelige Ballet. Tatiana Andersen Camre gik selv på den kongelige balletskole som barn, og siden hun blev uddannet fra Fashion Print linien fra Central Saint Martins i London, er hun vendt tilbage til teatret og balletten adskillige gange, både som kostumedesigner og som idékvinden bag flere performances i det offentlige rum, blandt andet på Thorvaldsens Museum og i Davids Samling.
Langt fra minimalismen
Kostumerne skaber Tatiana med den analoge teknik, serigrafi, også kaldet silketryk eller rammetryk. Og inspirationen til farver og mønstre har hun endnu engang fundet i historien, helt specifikt i den italienske renæssance og barok, som hun har udforsket både på rejser og i bøger, i arkitektur og i billedkunst.
Overdådighed er et kodeord i projektet; et kodeord Tatiana ofte arbejder med, for hun er langt fra en minimalist, siger hun. Faktisk ræsonnerer den skandinaviske tradition for ’less is more’ og få, jordnære farver slet ikke hos hende. Måske fordi hun uddannede sig i London på en skole, hvor kun fantasien rådede, og det handlede ”hvor ’virkeligheden’ var noget, man ikke forholdt sig til.
Til gengæld forholder hun sig indgående til, hvordan kostumerne er at bevæge sig i for balletdanserne. Og hvordan forskellige stoflige kvaliteter kan understøtte koreografien og den overordnede historie, som skal fortælles. Tynd chiffon virker for eksempel helt drømmeagtig, når den er i bevægelse, hvorimod velour eller jersey er tung og tyngende.
Hun har brugt prosceniet fra Det Kongelige Teaters ”Gamle Scene” med ordene ”Ei Blot til Lyst” trykt serigrafisk i guld på stof. Ord der gør sig gældende om fremførelserne på scenen – fra komedien til tragedien. Men også ord der kunne siges at handle om selve livet.
