Rasmus Fenhann har eksperimenteret med at benytte bølgemønstre genereret af sinuskurver i Træværkstedet under sit ophold på SVFK.
Nov. 2019
Jeg har programmeret SVFKs CNC fræser til at bearbejde en bordplade med et lavt relief mønster. Toppene på mønstret er nøjagtigt lige høje, og dette gør, at man kan stille genstande på bordpladen uden at de vælter.
Bølgemønstre i ahorntræ
Jeg har benyttet ahorntræ til pladen, da træet er tæt og ikke flosser så nemt, når det fræses. Pladen skal bruges til et bord i sofabords størrelse.
Underdelen til bordet skal også laves af en ahorn plade og delene til det, har jeg også bearbejdet på CNC fræseren med en profilering. Denne profilering er et meget diskret bølgemønster, der næsten er usynligt men nemt kan mærkes, når man rører ved overfladen.