Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Dette ophold i fotoværkstedet er en fortsættelse af Charlotte Hjort-Rohdes mørkekammerarbejde tilbage i august 2022. Denne gang var formålet at nå til bunds i sine undersøgelser af papirtyper og fotografiske emulsioner.

Feb. 2023

Undervejs må jeg endnu engang erkende, at den tilgang er for simpel. Arbejdet har i stedet åbnet en helt ny vej, men mit ønske om at arbejde med materialer, der ikke belaster miljøet unødigt, er indfriet.

Jeg vil arbejde med rene pigmenter i gummiarabicum, og under sidste ophold på Statens Værksteder stødte jeg på kunstneren, Hardy Brix, som viste mig blandingsteknikken. En sidegevinst til fredagskaffen er mødet med de andre residenter. Pigmenterne giver mig mulighed for at gå helt tilbage til brugen af den sorte sod, i stedet for de dyre akvarelfarver på tube. Udfordringen er at finde balancen mellem gummiarabicum, DIAZO og pigmentet.

Den sorte kønrøg virker med det samme, kirsebærsten-pigmentet er smukt rødsort, men alt for kornet. De farvede pigmenter er anderledes, belysningstiden svinger, afhængigt af pigmentet. Lyset suser gennem den gule og blå, i modsætning til de røde toner.

En del papir krakelerer af de mange vandbade, så papiret må præpareres som et malerlærred. I hast køber jeg gips i en hobbyforretning og opdager først, hvor uegnet det er, da blandingen størkner halvvejs under præpareringen. Den matte overflade passer til gengæld utrolig fint til motivets mange lag. Opskriften med dyreliv og alun fungerer så godt, at det næsten bliver kedeligt. På et godt stykke akvarelpapir er grundingen unødvendig…

Belysningen har sit eget liv, selvom anlægget fungerer perfekt, den største udfordring er den lange eksponering og pasningen på alle lagene. Det var tanken jeg ville rulle emulsionen på, men de fine penselstrøg rammer et udtryk, jeg har savnet, uden at vide det. Det er her, det begynder…