Det er både menneskets romantiske forhold til naturen og kunstnerens rolle i nutidens samfund, som sættes i spil i billedkunstner Anna Baks Hermit. I sommeren 2018 tilbragte hun en hel måned, helt alene, i den svenske ødemark for at undersøge ’afsondrethed’, og det er nu mundet ud i en række værker, som Bak har skabt og tilrettelagt på SVK, til en soloudstilling på Overgaden.
I tekstilværkstedet udfordrer Tina Uhrskov serigrafiens uniforme massetryk og arbejder i stedet med unikamotiver i de store silkerammer. Hun eksperimenterer med vandmætning og raklernes farveopbygning i sine iris-tryk, hvis figurer skal indgå i udstillinger i Simeons Kirke og Cobra-rummet.
Til sin soloudstilling UD AF MOR på Møstings Hus har Maria Wæhrens arbejdet med morfiguren i en bred værkproduktion, der inddrager materialer lige fra ægtempera og jord til harlim og bambusspyd. Maria kan lide at slippe kontrollen og lade processen forme sig af automattegningens tilgang.
Hvor går grænserne for maleriet? Mette Winckelmann blander genrer og udfordrer sin egen praksis på SVK. Mette har i mange år arbejdet med abstrakte malerier, hvor hun inddrager referencer til håndværk og kunsthåndværk. Med sin kommende maleriinstallation arbejder hun direkte med serigrafiske teknikker og overfører elementer fra sin maleriske praksis til tekstilet.
Billedkunstner, Ragna Mouritzen, og designer, Troels Flensted, arbejder på at fremstille specialværktøj og prototyper til en række unikke og eksperimenterende lamper og borde. De kombinerer elementer fra hver deres baggrund med en eksperimenterende tilgang til materialer og fremstillingsprocesser.
Billedkunstner, Hardy Brix, udfører aftryk af forskellige plantematerialer med akvarelfarve. Hans naturprint er en videreudvikling af det arbejde, han påbegyndte under en rejse til Svalbard, hvor han eksperimenterede med iceprints.
Med afsæt i projektet ’Objective’ arbejder Wednesday Architects med en række undersøgelser af indfarvningsteknikker og overfladetekstur.
I atelieret på plan 5 arbejder Marie Kølbæk Iversen på en serie marmoreringstryk i stor skala trykt med ultramarint pigment udvundet af den afghanske halvædelsten lapis lazuli.
Tekstildesigner Janne Wendt har fået til opgave at genskabe en serie trykte uldgardiner, der i sin tid blev tegnet af Lin Utzon til Bagsværd Kirke.
I samarbejde med koreograf Kasper Daugaard, arbejder tekstildesigner Anna Rosa Hiort-Lorenzen på en ny interaktiv vandreudstilling, inspireret af nordiske naturfænomener og mytiske fortolkninger.
Jun. 2015
Kollaborationen mellem koreografen og designeren skal resultere i en koreograferet vandreudstilling på Nordatlantens Brygge. Udstillingen består af 8 store installationer med en…
Inspireret af kameraobjektivets æstetik arbejder Wednesday arkitekterne med geometriske former og farvekombinationer i produktionen af en ny serie æsker.
Jun. 2015
Arkitekterne Lise Bjerre Schmidt og Sofie Trier Mørk arbejder på at udvikle både unika og prototyper på nye objekter til serieproduktion. Projektet ”Objective” består af…
Maj-Britt Boas soloudstilling Sommerfuglesaksen er et personligt projekt, som tager afsæt i et barndomsminde.
Jan. 2015
Omdrejningspunktet for projektet er måden, hvorpå erindringer opleves, og Maj-Britt forsøger at gestalte erindringstemaet i forskellige medier og materialer. Projektet har afsæt i overvejelser omkring, hvad erindringer egentlig er, og hvorfor…