Lerværkstedet er for tiden forvandlet til et botanisk laboratorium. Keramiker Lise Seier Petersen udvikler værker til en udstilling på CLAY med kunstnergruppen Atrium. Hun arbejder med stentøjsler, blåler, pibeler, hvede og ris. Hun fokuserer på materialernes indbyrdes samspil, på proces, tid og den organiske forandring.
Til en soloudstilling i Officinet har arkitekt Else-Rikke Bruun skabt en række værker og formstudier i træ. Skærmvægge, siddemøbler og formeksperimenter, hvori global inspiration og digital teknologi flyder sammen med traditionelle håndværksteknikker.
Når man træder ind af døren til atelier Store Formater, bliver man mødt af lette sejl i varme farver og mønstre, der er sirligt klippet eller hugget ud ved håndkraft. Her arbejder tekstilkunstner Grethe Wittrock på et udsmykningsoplæg til et nyt kræfthospital i New York.
Lys og mørke, menneskets mytiske forestillinger om naturen og svampenes indviklede, underjordiske transportnetværker danner det tematiske udgangspunkt for tekstil- og lysdesigner Anna Rosa Hiort-Lorenzens to projekter på tekstilværkstedet. Hun skaber en anderledes formidling af fortællinger og viden gennem sanselige tekstil- og lysinstallationer.
Under titlen Echo arbejder smykkekunstner Josefine R. Smith med sine hænder og håndværket som udgangspunkt for store smykker i træ, zink, kobber og stål til en udstilling i München. Hun gentager, forskyder og forvrænger de samme former i forskellige materialer. Ligesom lyd reflekteres fra en overflade som et ekko, reflekteres de små træ- og metalkroppe fra hendes hænder.
Tekstilkunstner Louise Sass er en af 11 kunsthåndværkere og designere, som er blevet inviteret til at skabe stedsspecifikke værker til udstillingsrækken TIL STEDEt i Bagsværd Kirkes gallerigang. Over jorden – under himlen er en installation med 5 tekstile kompositioner monteret på staffeli-lignende trækonstruktioner. Louise har ladet sig inspirere af forskellige træk i kirkens arkitektur; De vandrette linjer i tekstilerne og staffelierne leger med linjespillet i gallerigangens stringente modulsystem og de eksisterende ophængningsskinner. Konstruktionerne læner sig op ad væggen som et selvstændigt og nyt lag i gangen, men bygger videre på Jørn Utzons arkitekturprincip, hvor alle elementer er synlige.