Tekstildesigner Sarah Busk er optaget af naturens fænomener; ild, jord, vand, luft, dyrehud, fjerham… Og så er hun optaget af at udfordre de klassiske håndværksteknikker. For eksempel at væve med plastik frem for garn. På Statens Værksteder har hun eksperimenteret med indfarvede presenninger og skabt et todimensionelt billede, inspireret af shamanismens åndelige tankegods.
Sarah Busk havde oprindeligt en idé om at udforme Land of Eternal Blue Sky tredimensionelt; et arkitektonisk rum, befrugtet af Mongoliets oboer – små bygningsværker af sten eller træ, som traditionelt set har været mongolernes altre og tilflugtssteder fra naturens ånder.
Men Sarah har i stedet skabt en todimensionel, åben form. Et abstrakt ’billede’ af himmel og jord; to spidser, som er adskilt i henholdsvis blå og røde, gule, brune, grønne nuancer.
”For mig er der nok historie i det todimensionelle,” fortæller hun. ”Jeg har haft fokus på det billedmæssige og har koncentreret mig meget om farver, toner, gradueringer og bevægelser i materialet.”
Indfarvet presenning
Og materialet er helt særligt. Sarah har indfarvet presenning af den slags, man anvender i skibs- og byggeindustrien. I blå, sorte, røde og gule farvenuancer har hun dyppet dem og eksperimenteret med, hvordan man opnår den bedste indfarvning.
”Plastik er et fedt materiale, og det er spændende at udforske, hvad der kan lade sig gøre med det. Jeg har også arbejdet med plastiknet fra løgposer og vinmarker; Havde presinningerne ikke fungeret så godt, som de gør, ville jeg nok have arbejdet videre med nettene. Men dem kan jeg nu bruge i et andet projekt.”
I et tidligere projekt, hvor Sarah sammen med Stine Aagesen også arbejdede med plastik, indfarvede hun med Remazolfarver. Men nu er hun blevet introduceret til Bafixanfarver, polyesterfarver, som presenningmaterialet tager godt i mod; i virkeligheden fordi farven lægger sig udenpå. Sarah oplevede dog lidt udfordringer med at finde frem til en ren blå farve; den blev enten for petroleumsagtig eller for lilla, og hun måtte derfor eksperimentere med at tilføre både sort og gul.
Vævet plastik
Sarah startede ud med at væve på den klassiske skaftevæv, men den var ikke stærk nok, og materialet krøb sammen. Værkstedskonsulent Gitte-Annette Knudsen introducerede hende i stedet for billedvæven, og den viste sig at passe godt til projektet, fordi den tillader at arbejde mere billedligt med former og gradueringer i farver.
Presenningen har hun klippet ud i aflange baner, bundet op på fiskesnøre og limet sammen, fordi de vejer en hel del. Polyestertråden i presenningstykkerne fungerer som kæde og banerne som skud.
Det vævede billede er til slut hængt op på et plexiglasrør, der er indfarvet i samme nuancer, som presenningerne.
Sarah Busks projekt er støttet af Statens Kunstfond.
Skrevet af Stine Nørgaard Lykkebo
