På Statens Værksteder for Kunst har Lærke Ryom skabt Ripple Bowls til gruppeudstillingen Bread and Butter — en udstilling hvor designere fra Danmark, Korea og Holland undersøger idéen om det perfekte par gennem objekter skabt til måltidet.
Sara Martinsen er optaget af planter, naturen og menneskets forhold til naturen; hvordan vi agerer, forbruger og behandler verden omkring os. Med afsæt I håndværksmæssige teknikker formidler hun materialernes potentiale og deres ophav.
Amanda Betz har arbejdet i metal og træ på en kommende udstilling, der peger på den forsvindende danske papirindustri. Hendes ærinde har været at fortolke og formidle håndværket og processen bag det forsvundne, håndgjorte, vandmærkede seddelpapir.
Museet Trapholt inviterer hvert år en kunstner til at stå i spidsen for et værk, skabt i fællesskab med borgere rundt i hele Danmark. TID er derfor et værk skabt sammen med 803 borgere, som hver har bidraget med et broderi, der omhandler TID.
Jens Ole Árnason har arbejdet på en tekstil installation som led i scenografien til teaterforestillingen SIMILI på Aveny-T i efteråret 2024.
Omdrejningspunktet for Bjarke Ballisagers arbejde på Statens Værksteder er en serie modulære skulpturelle møbler. Igennem et ophold på træværkstedet har han arbejdet på at udvikle og undersøge værker, der udfordrer den konventionelle opfattelse af møbler.
Tre tøndestole, skabt på Statens Værksteder for Kunst, fungerer som en inkarnation af Maria Bruuns etos og proces - skabt i den konstante vekselvirkning mellem kunstnerisk objekt og funktionelt møbel. Håndlavede og konstrueret af markant forskellige materialer - hvidmalet massivt træ, masurbirk og anodiseret aluminium - de tre stole er beslægtede i deres typologi, men fremstår som tre radikalt forskellige eksperimenter i materiale, håndværk og udtryk.
På Statens Værksteder for Kunst har kunstner og iscenesætter, Nønne Mai Svalholm, og kostumedesigner, Sophie Bellin-Hansen, arbejdet sammen på at skabe 7 skulpturer, formgivet som 7 faner. Svalholm og Bellin-Hansen har i tekstilværkstedet indfarvet de 7 faneduge med kun et enkelt farvepigment via komplicerede og tidskrævende indfarvningsprocesser.
Mette Bak-Andersen har arbejdet på Statens Værksteder med projektet, Nordic Materials - Herritage, der skal føre til udgivelse og udstilling i sommeren 2026.