Tekstildesigner Rikke Lemming Müller har fokus på processen og håndværket. På tekstilværkstedet koncentrerer hun sig om én enkelt teknik, overtryk. Hun idégenererer og undersøger, hvor mange variationer af mønstre og udtryk, der kan opstås, når relativt få farver og håndtegnede grundmønstre kombineres igen og igen på forskellige måder.
”Jeg kunne godt tænke mig at komme ud af computeren og få håndværket ind i fingrene igen, fordi jeg ved, der sker noget der,” fortæller Rikke.
Hun har gennem flere år opbygget et kartotek af håndtegnede mønstre, og det er nogle af dem, hun arbejder med nu. Hun har lavet et udvalg, som hun har overført til computeren for at kunne printe dem på gennemsigtig film. Mønstrene er relativt enkle, og det er vigtigt, for det er kombinationen af dem og af forskellige farver, hun eksperimenterer med. Fra filmen overføres mønstrene til en trykramme ved hjælp af emulsion og belysning. Derefter kan rammen bruges til at trykke mange gange.
Levende farver – samspil
Der går meget arbejde forud for selve trykningen. Rikke valgte først 20 grundmønstre ud, og efter nogle prøvetryk snævrede hun udvalget ind til 10. Hun valgte fire farver: blå, gul, brun og mørk pink. Hun arbejder med remazolfarver, fordi de reagerer med hinanden og med stoffet, de er levende, og det er samspillet mellem farverne; overlappet, transparensen og mætningen, hun finder interessant. Farvepigmentet blandes med en stamfortykkelse, som også bruges til fortynding. Der er en del matematiske beregninger og kemi forbundet med opblandingen af farverne, og det er vigtigt at være præcis, hvis man vil opnå et bestemt udtryk.
Rikke har arbejdet med remazol i mange år og har derigennem fået en god fornemmelse for farverne. Hun ved, hvordan de reagerer med hinanden, hvordan de blander sig, hvilken intensitet, der skal til, hvad trykrækkefølgen betyder, og hvor meget, hun skal fortynde farven, når hun ønsker transparens i farvernes overlap. Alligevel kan farverne en gang i mellem overraske hende, og det er en del af glæden ved at arbejde med analoge trykteknikker, fortæller hun.”Det er ikke det samme at arbejde på computer, farvernes overlap bliver ikke lige så levende, de mangler dybde og får ikke lov til selv at arbejde. Og så er der noget dejligt ved at se tekstilerne bevæge sig, sno sig, se farverne og mønstrene i det levende stof”, fortæller hun. Hun arbejder med plantefibre som viskose, satinvævet bomuld og groft bomuld. Farverne reagerer forskelligt på stofferne, så hun laver en del prøvetryk, før hun begynder at trykke sine mønstre.
Håndens arbejde og lokalproduktion
Rikkes farverige tekstilværker skal til efteråret udstilles på et galleri på Nørrebro i København, hvor hun samler et udpluk af sit arbejde med tekstiltryk. Hun ønsker at formidle både processen bag idéerne og designet og processen bag håndværket. ”Folk er ofte i tvivl om, hvad det vil sige at være tekstildesigner”, fortæller hun, ”det er ikke mange, der ved, hvilken kunstnerisk proces, der ligger bag de mønstre og farver, vi ser på tekstiler i vores hverdag. De fleste industrielle tekstiler bliver jo masseproduceret i Kina eller lign. – og det er nogle helt andre teknikker og farver de bruger – derfor jeg vil gerne vise folk kvaliteten af håndprintede tekstiler produceret i Danmark”. Med udstillingen vil hun sætte fokus på fagligheden bag det at være stoftrykker og inspirere folk til at se mulighederne i samarbejdet mellem de traditionelle danske håndværksdiscipliner og produktion af kvalitetsprodukter i Danmark.
Skrevet af Helene Johanne Christensen
