Hvordan sikrer man en arkitektur, som er levedygtig, demokratisk og grundlagt på historisk og godt håndværk? Danske Emil Roman Frøge og taiwanske Jesse Yang fra tegnestuen Archival Studies har på SVK lagt et både sympatisk og teknisk højt niveau for dagen med deres projekt A Foundation for Open-Source Architecture.
Billedkunstner Julie Riis Andersen udvikler i IT- og tekstilværkstedet et mønster til indersiden af sejlet på pavillonen Scissors. Hun udforsker geometriske systemer og manuelle trykketeknikker for at få mønsteret til at give det syntetiske sejl tekstur.
Karl Stampes Petersen realiserer mangt en barnedrøm, når han skaber store oppustelige skulpturer i alle regnbuens farver, akkompagneret af hjemmelavede slagtøjsinstrumenter, fremstillet af for eksempel kagedåser, postkasser og plastikkælke.
Skandinavisk og japansk håndværk mødes i et samarbejde mellem den svenske arkitekt Johna Hansen og den japanske væver Yuko Yokota. I projektet ‘R/LOOM’ sammenfletter de deres forskellige praksisser i en arkitektonisk installation, der, med udgangspunkt i vævens funktion og konstruktion, forholder sig til kroppens væren i rummet. Læs mere om projektet
CNC-fræseren er en af træværkstedets populære maskiner. I denne artikel giver træværkstedsleder Ulrik Bebe en introduktion til maskinen og gode råd til at komme godt fra start. Du kan også læse om nogle af de projekter, der er blevet løst på CNC-fræseren inden for det sidste år.
Med 3D-modellering har Morten Modin udformet en gipsfrise, hvor origamifigurer folder sig ind og ud af hinanden. Printene går igennem omhyggelige digitale forberedelser, før han kan grave sine printfliser op af printerkammerets gipsstøv og samle dem i en frise til Silkeborgudstillingen 2017.
Gennem kroppens bevægelser udleder Chrysanthi Koumianaki et intuitivt skriftsprog, der skal være basis for hendes udstilling To speak is to know how to use a washing machine på Danske Grafikeres Hus. Tegnene oversætter hun til gestiske træforme og andre interventioner i rummet.
Kunstnergruppen Artnode har siden 1990’erne arbejdet med digital kunst og er på den baggrund blevet inviteret til at udstille i Den Frie Udstillingsbygning. På SVK har de forberedt udstillingen 404 Not Found, der åbnede 20. januar.
På SVK har møbelsnedker og skulpturel konstruktør Karen Hansen skabt to prototyper af møblet Sovekuben. De skal udstilles på Møbelsnedkerforeningen folder sig ud, en udstilling som afholdes i anledning af foreningens 25-års jubilæum.
Til seneste design talk var 3D-print-eksperterne, Flemming Tvede Hansen og Martin Tamke, inviteret ind på SVK for at fortælle om deres research inden for formgivning og digitale teknologier. Med interessante og visuelt stimulerende oplæg blev det til en dynamisk dialog med publikum om de nye teknologiers anvendelse.
Kan man erstatte en designer eller kunsthåndværker med en robot?
Den 4. oktober kl. 16.30 er der design talk med 3D print eksperterne, Flemming Tvede Hansen og Martin Tamke, på Statens Værksteder for Kunst, plan 4.
Til artist talk med Kristoffer Ørum er der intet, der er givet på forhånd. Skal vi høre om, hvordan hans arbejde har udviklet sig fra billedhuggerfaget til det digitale medie, om ting, man kan tage og føle på eller om det, der sker mellem væggene? Vi ved det ikke, men én ting er sikker; Kristoffer kan tale meget og længe om det, der interesserer ham - om kunstens evne til at skabe sammenhænge eller det modsatte, om det, der ligger på kanten af kunsten - er det kunst, eller er det ikke? Om kunstens kritiske stillingtagen til alt det, vi i hverdagen tager for givet.