Gennem kroppens bevægelser udleder Chrysanthi Koumianaki et intuitivt skriftsprog, der skal være basis for hendes udstilling To speak is to know how to use a washing machine på Danske Grafikeres Hus. Tegnene oversætter hun til gestiske træforme og andre interventioner i rummet.
Hverdagens bevægelser er basis for et nyt tegnsystem, som græske Chrysanthi Koumianaki udforsker. Gennem observationer af kroppens bevægelser aflæser hun de gestiske aftryk, kroppen efterlader i almindelige rutiner.
“Jeg er interesseret i vores ubevidste dagligdagsbevægelser. De bevægelser, du altid har kunne og aldrig har skulle lære,” forklarer hun.
Aftrykket fra en bevægelse – eller dens aura, som Chrysanthi kalder den – oversætter hun til materielle former, der skal fylde rummene i hendes kommende installation. Hun er på ophold hos SVK for at forberede udstillingen To speak is to know how to use a washing machine på Danske Grafikeres Hus, og i sit atelier på plan 2 har hun indtaget rummet med klistermærker spredt ud på gulvet og papirattrapper pegende ud fra væggene. Det skal give hende en fornemmelse af, hvordan installationen af gestiske manifestationer skaber stier gennem rummet.
Bevægelser oversat til et alment tegnsprog
Målet for Chrysanthis fortolkninger er at skabe et tegnsprog baseret på hverdagens erfaringer, så tegnene bliver tilgængeligt for alle. Med udgangspunkt i det almenmenneskelige kigger hun på hændernes bevægelser, forklarer hun.
“Formene her imiterer bevægelser. Den her er ’goddag’, hvor bevægelsen fra din hånd dækker stykket her,” viser hun med en vinkende hånd frem og tilbage. ”Den her er ’vaske ansigt’, som skal være i samme højde som en håndvask.”
Oversættelsen af bevægelsen foregår ofte gennem en digital bearbejdning, hvor Chrysanthi arbejder med formene som stregtegninger. Nogle er organiske og bøjelige, andre hårde og geometriske i udtrykket.
“Jeg har forskellige metoder til at designe den samme bevægelse. Nogle er lineære, som skilte udenfor. Dem tegner jeg ud fra fotos, så de er mere præcise. Men den her er i frihånd, så den bliver, som du husker bevægelsen, hvis du skulle tegne den fra hukommelsen.”
Fra maskiner til kroppe – og tilbage igen
Tegnsproget er en videreudvikling af et projekt, Chrysanthi igangsatte på en græsk tekstilfabrik med speciale i maskinlavede tråddekorationer. Ved at oversætte maskinernes bevægelse til grafiske diagrammer, udledte hun et tegnsprog, hun sidenhen overrakte to dansere og bad fortolke i en videoperformance.
”Den ene gjorde det ret mekanisk. Hun sagde: ’prikken der er min arm, og pilen mit ben’ og fulgte så det mønstre. Jeg bad dem optage hele koreografien i en optagelse, så der også ville være fejl med. Måske et skift i rytme? På den måde blev de en kontrast til maskinerne, der altid er punktlige.”
Med installationen på Danske Grafikeres Hus har hun vendt processen på hovedet. Her er udgangspunktet den menneskelige krops bevægelsesmønstre, der oversættes til et grafisk tegnsprog, der igen oversættes til et musikstykke og talrige krydsfinerudskæringer. Til træarbejdet har hun fået hjælp af træværkstedslederen på SVK til at lave ophæng med skjulte ophængsbeslag, så træformene vil svæve på væggen.
Hverdagen bliver igen peget ud gennem en række hvide klistermærker med omrids af almindelige objekter som en mac-oplader eller kuglepind, der samtidig mimer det offentlige rums skiltningerhvide og asfaltpiktogrammer, der dirigerer kroppenes færden.
”Jeg er mest interesseret i vores bevægelser ude i det offentlige rum og inde i vores hjem. Der er noget helt automatisk og ubevidst, der kan blive basis for et nyt vokabular.”
