Den islandske designer Guðrún Harðardóttir er kommet til SVK for at videreudvikle sit afgangsprojekt ”Shelter”, en udendørs bænk-installation, som står solidt fæstnet til jorden ved den islandske kyst.
Bænken er designet, så folk kan slå sig ned i ly for vind og vejr. Det er et tungt og massivt møbel, der i sin form forholder sig til det omgivende landskab og stedets historie.
Projektet blev til for to år siden, da Guðrún tog afgang fra Det Islandske Kunstakademi. Siden da har hun rejst verden rundt og oplevet, hvor svært det kan være at skabe et hjem, når man er på farten. Den erfaring har påvirket Guðrúns arbejdsproces på SVK, hvor udviklingen af møblet har taget en uventet drejning.
Rodløse møbler til rodløse mennesker
”Som rejsende bor man ofte i meget små rum over en kortere periode. Jeg oplever, at de fleste møbler ikke er særlig fleksible i deres form og konstruktion. Derfor er det svært at indrette et midlertidigt hjem, så de både opfylder funktionelle behov og er personlige”.
I stedet for at arbejde videre med ideen om et stedsspecifikt møbel, har Guðrún derfor udviklet en møbelserie, der kan ændre form, tilpasses forskellige miljøer og rum, og som ikke vejer særlig meget.
Titlen på møbelserien er ”Rootless”, og den består i første omgang af et tøjstativ og et bord. Fleksibilitet, lethed og transparens er nøgleord i seriens design. Bordet kan foldes ud og blive dobbelt så stort. Tøjstativet er konstrueret som en vifteform med fire bøjlestænger, der kan klappes ud afhængig af, hvor meget plads man har. Guðrún har valgt gennemgående at arbejde med asymmetriske former for at understøtte ideen om fleksibilitet.
Spinkelt design kræver solide løsninger
For at gøre møblerne lette og enkle, men samtidig solide, har Guðrún valgt at lave dem i asketræ. ”Møblerne skal være så spinkle, som muligt. Udfordringen har derfor været at finde lige præcis den grænse, hvor træet ikke knækker. Møblernes runde ben er blot 3 cm. i diameter, og især stolen skal kunne bære en vis vægt.”
Efter flere eksperimenter har Guðrún måtte erkende, at møblerne ikke kan leve op til hendes krav om spinkelhed, medmindre hun inkorporerer metal i konstruktionen. Møblernes led, hvoraf flere af dem er fleksible, er særligt udsatte, og Guðrún har derfor specialdesignet metalhængsler til hver enkel samling.
Hængslerne består af runde metalrør, der som en slags rustning trækkes nedover det afrundede træ. Til leddene har Guðrún udviklet særlige hængsler, som består af to metalrør svejset sammen på tværs.
Alle metaldelene skal til sidst pulverlakeres.
Bordpladen laver Guðrún i krydsfiner, som hun beklæder på begge sider med fint udskåret asketræ, lagt i et mønster, der imiterer bordets asymmetriske form.
