I et af ateliererne på SVK arbejder den franske kunstner Valérie Collart på sine skulpturelle værker til to soloudstillinger i foråret 2015.
Nov. 2014
Værket Parts and Wholeness er til Charlottenborgs forårsudstilling og består af tre dele: skulpturer, fotografi og fotogravure. Et fotografi af skulpturer, hun tidligere har lavet, komplementeres af tre søjler, der skal stå midt i udstillingsrummet. De refererer til søjlerne i fotografiet, og skal udfordre og lege med bevægelsesmønstre og arkitekturen. Fotogravuren – den fotomekaniske reproduktionsmetode – har den kvalitative fordel, at den tilfører en organisk fornemmelse til billedet. Blækken giver fotografiet en ny tilstedeværelse og materialitet. Det er kendetegnende for Valéries arbejde at udforske måder, hvorpå hun kan gøre fotografiet til et mere fysisk objekt.
Fotografi og skulptur
Skulpturerne består af træskeletter beklædt med gipsplader og derefter et tykt lag gips. Valérie har påført gipsen med fingrene, og den grove overflade giver en reliefagtig effekt. Med den såkaldte impastoteknik, har hun bevidst fremhævet teksturen og strukturen i overfladen. De tørrede gipsoverflader males i en mat grå farve, som giver en betoneffekt. Søjlerne har samme højde, men adskiller sig fra hinanden i overfladernes forskellige mønstre.
Søjlerne er minimalistiske og simple i deres form og udtrykket ligger i overfladen. Deres hårde, taktile overflade står i modsætning til fotografiets søjler, der er runde og bløde. Med de marmorlignende overflader refererer de til det ruinøse og til antikken. Fotografiets søjler står i modsætning til skulpturene, som er mere modernistiske i formen. De er dog alle holdt i samme sort/hvide farvenuancer og spiller derfor sammen samtidig med at være modsætninger.
Når Valérie arbejder med skulptur og fotografi, leger hun med størrelsesforhold og proportioner. Små skulpturer fotograferes på en måde, som får dem til at se monumentale ud. I dette værk går det den anden vej: Store skulpturer er fotograferet, så de syner små. Hun udfordrer dimensionerne og værket ligger på grænsen mellem arkitektur og skulptur.
En leg med materialitet og udtryk
Det andet værk, The Beauty and The Uncanny, skal bruges til Traneudstillingen i april 2015. Værket er en stedsspecifik installation og skal laves i træværkstedet på SVK. Værket udfordrer skulpturens natur og vores perception af materiale, volumen og tyngde. Værket får en indadgående beskæring. Det gør, at når den placeres på gulvet, ligner det, den svæver, idet en skygge kastes. Derfor opstår en paradoksalitet mellem det umiddelbare tunge objekt, som bemales med et tyndt lag af ren sort pigment pulver, og den svævende karakter, der er i værket.
“The affirmation of the plane is emphasized by the sharp inward angles of the solid; while the materiality of the surface is assimilated to a black hole, juxtaposed with the thinness of the volumes they optically suspend the solidity and mass of the sculptures, making the apparently paper-thin surfaces float above the floor.”
