Johna Hansen har haft ophold i Formeriet og på metalværkstedet, hvor hun har arbejdet på to værker; en kinetisk skulptur og et metalstativ til et tekstilt værk. Værkerne er til en soloudstilling hos udstillingsstedet, Spanien19C til foråret 2025.
Feb. 2025
Mit primære fokus har været på den kinetiske skulptur. Det er en større lofthængt stålkonstruktion, som henter sin form fra blandt andet hånden og gribekloen. Den skal kunne transformere sig fra at hænge leddeløst til at udføre en intentionel handling, der simulerer at samle noget op. Formen skal være enkel og bevægelsen klar, men med en potentiel frihed. Det skal være tydeligt at aflæse hvad skulpturen forsøger, men det skal være en kamp i dens bevægelser.
Jeg har været usikker på, hvordan det tekniske skulle løses og finder det generelt svært at regne ud på skitser. Jeg kan godt lide at mine værker finder form i processen og lader sig definere af materialet. Derfor begyndte jeg arbejdet relativt åbent. Min forhåbning var, at samlingerne kunne 3D-printes og derigennem give en mulighed at afprøve udformningen lidt hurtigere, men desværre var ikke materialet stærkt nok.
Processen fik mig alligevel til at træffe nogle beslutninger hurtigere, og det blev nemmere at se, hvordan samlingen skulle se ud. Atelierets store gulv muliggjorde tegning i 1:1 hvor jeg kunne afprøve delene uden at montere dem. Det var en fordel, da loftet i atelieret er lavere end hos udstillingsstedet.
Derudover byggede jeg to stativer for at kunne placere skulpturen i sine to yderstillinger til brug i afprøvning og bearbejdning. Rør blev valset og delene svejset sammen. Så var den der!
Skulpturen havde brug for et anti-rotations ophæng for at få kontrol over bevægelserne. Min oprindelige intention om, at den skulle hænge frit fra loftet, og at rotationen kunne forhindres med liner, hvis det blev nødvendigt, blev skrottet. I stedet har jeg lavet et langt rør med en rille i, som skulpturen kan monteres i.
