Billed- og lydkunstner Owen Armour har fået ophold i atelier plan 2 for at udvikle en udstilling og en kunstbog under titlen “Instant Afterglow”. Udstillingen og bogen har dog ikke noget med hinanden at gøre. Kunstbogen er en kortlægning af Owens oevre – for første gang får han sat ord på sit arbejde – sort på hvidt. Udstillingen illustrerer, hvordan han arbejder visuelt og auditivt med improvisation som udgangspunkt.
“Jeg er interesseret i efterladenskaberne af lyd som overtoner, efterklang og ekko“, forklarer Owen.
Lyden af bestemte materialer og værktøjer, som kan give anledning til det han kalder for “instant afterglow object”, dvs. at et givent auditivt tidsbillede, der manifesterer sig fysisk ved hjælp af et materiale, er hvad der optager ham allermest. Han benytter sig af flere af SVKs faciliteter: grafisk værksted, lerværkstedet og metal- og træværkstedet i sin søgen efter at skabe dette særegne “afterglow”. Materialerne kommer i første række og bestemmer retningen for arbejdet. Owen arbejder selvsagt med flere forskellige materialer, men på utraditionel vis. Det være sig træ, metal, beton og ler.
Owens arbejde på SVK bevæger sig i spændet mellem noget meget personligt og abstrakt med afsæt i et gentagende mareridt, han har haft som barn, til noget, der manifesterer sig fysisk og antager hans egen kropslige form.
Lydens aftryk
I forbindelse med en hjernerøstelse ca. 6 måneder før opholdet på SVK fik Owen de samme mareridt og blev således ført tilbage til sin barndom, hvor han yndede at se krigsfilm. Han var fascineret af soldaternes kirkegårde med små hvide gravsten i tusindvis på rad og række. I Owens drøm begynder gravstenene at rykke rundt og danne diverse symbolistiske formationer.
Mange mennesker bruger at skrive deres drømme ned, så de bedre kan huske dem og forstå deres betydning. Owen bygger i stedet et keramisk værk af hårdt brændt ler, der dermed sprækker og med metalliske spejle istukket hver enkelt lerstykke, som en slags flag eller gravsten, danner han formationer a la dem, han har set i sin drøm. Med en baggrund i musikken ville det have været oplagt at fortolke drømmen musikalsk, men det udtryk, han er ude efter til sin udstilling, handler som sagt mere om “aftrykket” af lyd eller det end om selve lyden. For Owen handler lerværket om lydaftrykket af hans hænder, der arbejder med leret. Han er den eneste, der kan genkalde sig lyden, da han har arbejdet alene i atelieret, men hovedsagen er ikke at give folk et korrekt indtryk. De må danne deres egen fortolkning af værket.
På samme måde skaber han aftryk af sin krop i beton. Som en danser går han nøgen rundt om et stort betonkar og lægger sig sidelæns i betonen med knæet først, så låret og skulderen. Aftrykkene står for Owen som lyden af hans krop, der skaber formationer i betonen. Hvordan værket arter sig visuelt er af sekundær betydning for Owen. “I stedet for at pensle tingene ud er jeg interesseret i deres faktiske effekt. Hvilket indtryk de efterlader sig mere end, hvordan de ser ud”, forklarer Owen om de objekter, han skaber i en samklang mellem krop og materiale.
Efter endt ophold tager Owen til Australien, hvor han er født, og derefter til Eindhoven i Holland for at åbne sin udstilling.
