Jens Axel Beck arbejder i det Lille Lerværksted med en mindre keramisk skulptur og et keramisk delelement til et værk.
Sept. 2024
Delelementet udformes som et hoved, udarbejdet i lyst, gråligt ler og påføres begitning udvalgte steder. Det samme gør sig gældende for den mindre skulptur, der udformes som en stjernefigur. Her vil dele af figuren dog også blive påført glasur, så blanke og matte områder vil stå i kontrast til hinanden.
Det keramiske hoved tilkobles en hængende krop uden arme og ben. Kroppen er sammensat af løse dele, bestående af træperler og filtcirkler, som holdes sammen af en snor, der er ført gennem alle delene. Værket danner samlet set en skikkelse, som hænger slapt fra loftet med hovedet nedad.
Hovedet er udarbejdet med udgangspunkt i mit eget hoved, men er en smule karikeret og forstørret. Dog vil hovedet være et mere realistisk, menneskeligt alternativ til kroppens mere abstrakte karakter. Værket skal vises i Kunstvinduet ved Havneholmen 80, 1561 København V i april 2025.
Det mindre skulpturelle værk er udarbejdet som en stjernefigur, der legemliggør en tristesse, da den ene af stjernens spidser er knækket af. Den tragikomiske figur udformes med en skelen til popkulturelle eller ‘disneyficerede’, animerede karakterer. Værket vil muligvis indgå blandt andre i en udstilling på Galerie Kuchling i Berlin i 2025.
De to værker er af noget forskelligartet karakter og er heraf på linje med Jens Axel Becks praksis generelt. Han arbejder med et omskifteligt formsprog og kombinerer ofte værker udarbejdet i forskellige medier og med varieret udtryk, sådan at hvert enkelt værk udgør en singulær tone i det samlede ensemble.
Jens Axel Becks værker reflekterer faktorer omkring egen mentale tilstand og plads i samfundets anordninger, herunder andelen af indflydelse, som vi hver især evner at yde på dagligdagens systemer. Samt overvejelser over, hvorledes vi er indrulleret i værdisættende parametre. Med et redeligt blik på samtidens vilkår søger han at udarbejde værker, der om muligt kan fungere som markører for vores tilstedeværelse nu og her, og som om muligt kan stå som anstrøg, der potentielt kan efterlade punktuelle optakter til overvejelser – overvejelser over den verden, vi kalder virkeligheden.
