Clara Mosconi har i træværkstedet arbejdet på en lydskulptur, som skal udstilles i forbindelse med en soloudstilling på Bladr (okt-nov 2024). Udstillingen markerer på samme tid udgivelsen af et grafisk partitur, Paralingual Score, som er kommissioneret af Lydgalleriet Bergen.
August 2024
I træværkstedet har jeg arbejdet på en lydskulptur til fremførelse af det grafiske partitur under udstillingen. Jeg har udarbejdet fire geometriske former, som tilsammen udgør en halvmåne. På disse fire former har jeg monteret otte lodrette reglar, som forenden har monteret CNC-skårede cirkler. Disse cirkler bærer hver et højttalerelement.
Skulpturen består af i alt otte højttalere, og mimer en klassisk opsætning af et kor. Hver højttaler fremfører en stemme i partituret for 8 stemmegrupper. Alle stemmerne er performet og optaget med den italienske sopran, Felicita Brusoni.