Med sine farveraderinger er Johanne Foss tilbage i det italienske forårslandskab, hvor hun har lavet en serie raderinger i den klippefyldte natur. I kobbertryksværkstedet har hun videreudviklet motiverne med akvatinteplader og i trykkeprocessen arbejdet med forårets fine farvebalancer i de enkelte tryk.
Ornamentikken i forårsvegetationen skal frem i trykkene. De små detaljer får Johanne Foss tydelige ved at kombinere ridset i kobberpladerne med de farveflader, hun kan arbejde frem i sine akvatinteplader. I trykkene transformerer hun den iagttagede natur og farver ind i sit eget oplevelsesrum og genfinder oplevelsen ude i naturen.
Det er blevet til en serie af 10 raderinger til en udstilling i Skovhuset, hvor hendes fornemmelse for intervalætsning og farvekompositioner giver trykkene deres unikke udtryk. Motiverne stammer fra en rejse til en etruskergrav nord for Rom, hvor der ved et eroderet flodleje vokser lav og små planter omkring ruinerne.
”Det lykkedes mig at forcere det kraftige pigtrådshegn og klemme mig ind gennem et hul for at lave de her raderinger. Derfor kalder jeg projektet ”Et hul i hegnet,” fortæller Johanne.
Fladerne bærer farverne forskelligt
For at ramme oplevelsen af forår arbejder Johanne med farvetonerne i de to akvatinteplader, der fylder fladerne ud. På det første tryk noterer hun farverne som en kode, hun senere kan vende tilbage til – fx cobolt, sepia, rå sienna geranium.
Ude i felten har hun haft mange forskellige størrelser kobberplader til raderingen med, og det har også en indvirkning på farvekompositionerne i de endelige tryk.
”Hvis jeg trykkede en grå i en lilla tone til det store format, ville den blive banal. I stedet laver jeg en mere blød grå, der bedre kan bære den store flade. Den grå ser helt forskellig ud i de to tryk. Så man skal arbejde sig ind til, hvad pladerne kan bære. Det er meget fine farvenuancer, man arbejder med. Det er det, der er så spændende: at man kan bevæge sig rundt i farverne,” fortæller hun.
Svage syrebade til dybdeforskellene i linjen
Farvegradueringer bliver skabt af Johannes trinætsning af akvatintepladerne. Med en svag syreopløsning lader hun felter i pladerne udvikle forskellige tonefelter gennem gentagne syrebade, hvor de trinvise afdækninger og skylninger skaber toneforskellene.
”Jeg genskaber motivet ved at lægge de forskellige toner ind i akvatintepladen. Jeg er blandt andet rigtig interesseret i vegetationen, og den kan jeg få frem, når jeg ætser raderingen langsomt i svag syre. Her kan du se alle støvdragere i de her liljer.”
Når Johanne sidenhen polerer akvatintepladerne op med farve, ligger farven nede mellem kornene i de ætsede plader. Under trykket i trykpressen bliver farverne overført til det fugtige papir, som Johanne derefter kan lægge til tørring.