Nanna Lysholt Hansens projekt ”I am a Chamber” er et tværgående eksperiment med materialeundersøgelser, camera obscura og storformatsbilleder.
Mar. 2015
Nanna Lysholt Hansen arbejder i det lille fotoværksted med en større materialeundersøgelse, der tager udgangspunkt i et tidligere projekt, ”Dear Mary”, der ligeledes blev produceret under et ophold på SVK. Denne gang fokuserer Nanna udelukkende på eksperimentelle undersøgelser af forskellige materialer, som hun i mørkekammeret har projekteret negativer ned på. Negativerne er billeder af performances for kamera fra perioden 2012-2015.
“Udgangspunktet for min praksis er min egen krop og placering af denne i specifikke rum. Enten i forhold til et live publikum som inviteres ind eller foran kameraet.”
Hun har efterfølgende fremkaldt billederne ved brug af flydende emulsion på overflader af stål, messing, kobber, træ og tekstil. Derudover har hun også eksperimenteret med udvalgte digitale billeder printet i storformat.
Hvor Nanna før anvendte videokamera til mediering af sine live performances, er hun i stedet begyndt at designe og konstruere hulkameraer, camera obscura, i forskellige størrelser.
Til projektet ”Dear Mary” fik Nanna bygget et strandhus, der ligeledes fungerede som et camera obscura. Under dette ophold har Nanna eksperimenteret med mørkekammer- og hulkamerateknikken ved brug af tre mindre kameraer, til udvikling af brugen af strandhuset.
Et nyt perspektiv
Gennem research har Nanna fundet frem til, at Mary Willumsen ikke udelukkende fotograferede kvinder på stranden, men også rundt om i skoven. Her opstod ideen til at videreudvikle projektet og placere et kamerahus ude i en skov.
“Det er sådan et projekt, som jeg forestiller mig kan videreudvikle sig til forskellige locationer som en del af min performance.”
Nanna har til efteråret fået mulighed for at placere et større kamerahus i skulpturhaven Skovsnogen Art Space, som en del af en udstilling. Huset vil komme til at stå som en skulptur, der samtidig har funktion som kamera, der skal fotografere Nannas live performances ude foran i skoven. Billederne bliver, ved hjælp af lys, sendt gennem et mikroskopisk hul ind i huset, som efterfølgende fungerer som mørkekammer, hvor Nanna lægger billederne i væsker til fremkaldelse og fiksering.
Huset vil desuden blive anvendt som et camera obscura, der byder publikum indenfor til at se skoven projekteret på indersiden, blot spejlvendt på hovedet og i farver og bevægelse.
Det er med den udstilling for øje, at Nanna denne gang har brugt sit ophold på materialeundersøgelser og mørkekammerteknikker. Hun vender tilbage til SVK senere på året, for at eksperimentere med sit camera obscura og udvikle anvendelsen af et hus som kamera.
