Kassandra og Simon eksperimenterer i SVKs miniatelier med udviklingen af nye værker, der skal stå i relation til en tidligere video/lydproduktion. Den planlagte udstilling på Møstings Hus sætter fokus på berøringens betydning for menneskets perception. Intentionen er at skabe en flydende repræsentation af begrebet ”krop” og herigennem iscenesætte, hvordan kroppen gemmer på forskellige erindringer og oplevelser af andre kroppe, den har været i kontakt med.
Videoprojektion i samspil med et raffineret lyddesign reagerer på beskuerens tilstedeværelse og adresserer i visse tilfælde beskueren ved direkte tale. I 1:1 størrelse projekteres en sovende mand på en seng. Videoens samspil med den ”virkelige” seng skaber en 3D virkning, og når lydinstallation og video samtidig reagerer på udefrakommende bevægelser, skabes et indtryk af menneskelig tilstedeværelse.
Til de nye værker eksperimenteres der med forskellige hudlignende materialer såsom silikone og latex med meleret overflade, som simulerer menneskehud. Disse ”huder” projekteres med et nærbillede af et ubestemmeligt område på kroppen. Her er publikums interaktion ligeledes vigtig, og der lægges op til berøring mellem udstillingsgæst og værkets ”krop”. Lyddesigner Morten Dalsgaard har det overordnede ansvar for den auditive del af udstillingen.
Under overfladen af latex-huden er indlejret berørings- og afstandssensorer, der styrer projektionerne og tilhørende lyde fra skulpturernes indre. Ideen er at skabe et sanseligt skulpturelt udtryk, hvor man, ved hjælp af koblingen mellem berøring, videoprojektioner og lyde, oplever den intime tilstedeværelse af en fysisk krop, som på én og samme tid opleves som grænseoverskridende nær, men også uhåndgribelig og flygtig.
