Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Fotograf Ole Butzbach har været seks måneder i Nicaragua for at portrættere et folk, der gennem årtier har kæmpet en kamp for den daglige eksistens.

På Statens Værksteder for Kunst fremkalder Ole sine billeder på traditionel vis i et mørkekammer og skaber således store sort/hvide fotografier til dokumentation af sin rejse. Han er kommet tæt på en lokalbefolkning, der ikke er vant til turister og som dermed har udvist stor nysgerrighed og umiddelbarhed.

Det er det sociale frem for det folkloristiske, der interesserer Ole Butzbach, og han forsøger med sine billeder at dokumentere et menneskeligt udtryk og derigennem give beskueren en visuel oplevelse af Nicaragua.

”Facing the World” er et socialrealistisk projekt, der har modtaget støtte af Danida i 2009.