Skip to content Skip to footer
Brief info

Danmark, 1984

Maria Bruun er uddannet møbeldesigner fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Designskolen i 2012. Hun har base i København, hvor hun arbejder med møbler, interiør og udstillinger i krydsfeltet mellem det kunstneriske og kommercielle med en insisteren på at det ene ikke udelukker det andet.

Maria Bruun slutter sig til en mangeårig dansk designtradition. Med oprigtig respekt for klassiske danske møbler, bygger Maria på dette fundament i en innovativ tilgang, og skaber sine designs i tæt dialog med dygtige håndværkere.

Maria Bruun er honoreret med Danmarks største møbelpriser, da hun i 2022 modtog Wegner Prisen og i 2021 Finn Juhl Prisen for sit arbejde. Hun var også den første møbeldesigner, der blev inkluderet i det toårige arbejdslegat ‘Den Unge kunstneriske Elite’ fra Statens Kunstfond (2019-2020). I 2018 blev hun nomineret til Dezeen Awards ‘Årets nye designer’. I 2015 blev hun optaget som medlem i Kunstnersamfundet. I 2014 vandt Maria Bruun Danish Design Awards “Årets Design”. Hendes værker er blevet vist på anerkendte museer som Design Museum i London og Designmuseum Danmark. Senest har hun præsenteret totalinstallationen ‘Reflected Surroundings’ på den anerkendte kunst- og design platform Design Miami Basel.

Som møbeldesigner arbejder Maria Bruun eksperimenterende med formgivning og proportionering, hvilket giver nye og overraskende møbler, som udfordrer brugerne og branchen. Hun har udviklet møbeldesign for blandt andre Fredericia og Paustian.

Foto: Marie Hald

Projekter af

Crafted Contrasts undersøger, hvordan vi kan kombinere videnskab og teknologi og inkorporere dem i kunstnere og designeres håndværkspraksis. Design og håndværk er ikke kun skabelsen af formen af nye genstande, men også tankestrømme, der skaber indhold og nye erkendelser. Derfor er det vigtigt at bevare… Læs mere

Maria Bruun

Møbeldesigner Maria Bruun har i Træ- og Metalværkstedet arbejdet på to prototyper som del af en samlet møbelkollektion til en udstilling i 2020.

En lys egetræsbordplade, med elegant afrundede kanter, hviler på fire massive ben. Navnet er Bigfoot og spisebordet er skabt af den danske møbeldesigner, Maria Bruun, der insisterende gør opmærksom på materialet i et bombastisk formsprog.

Keramisk

Gennem nærstudier af Jørn Utzons arkitektur har Maria Bruun og Anne Dorthe Vester udviklet et modulsystem af lyse keramiske søjler og bølgende træflader til deres soloudstilling i Utzons Kirke. På SVK har de eksperimenteret med træprofilernes udtryk på CNC-fræseren, mens de udvikler endnu et keramisk… Læs mere

Møbeldesigner, Maria Bruun, og arkitekt, Anne Dorthe Vester, arbejder frem mod en soloudstilling til forårsudstillingen på Charlottenborg.

I projektet ’OBJECTS OF USE’ undersøger arkitekt, Anne Dorthe Vester, og møbeldesigner, Maria Bruun, møblet som et fragment af en rumlig arkitektonisk kontekst. Her stilles spørgsmål ved, hvor vidt projektet er et rum, en bygning, et møbel, en scenografi eller en dekoration. Oktober 2014 Projektet består af… Læs mere