På grafisk værksted har Veronica Rigét Alsing arbejdet med dybtryk for at afprøve det grafiske medie i forhold til sit vante formsprog og udtryk inden for maleri og tegning.
Pia Rönicke er optaget af de spor, planter og træer sætter, og det sprog, vi har for det. I projektet, Future Horizons, tager hun udgangspunkt i planten, Polygonum tinctorium, som også går under navnet Japansk Indigo - på koreansk 쪽.
Projektet Home - The Terrible Beauty of Unbelongning er et hæklet billedtæppe på knap 3 meter udført i atelier plan 3 og på metalværkstedet. Værket er et samarbejde mellem billedkunstner Suada Ada Demirović og hendes mor, Murveta Bacevac. Sammen har de kortlagt, hvor i verden store dele af familien fra det tidligere Jugoslavien har bosat sig siden Første Verdenskrig. Familiens historie bærer præg af mange migrationsbevægelser, både inden for landets grænser, såvel som i Vesteuropa, Østeuropa og Lilleasien. Motiverne for at flytte har været sociale, politiske og økonomiske.
Maria Meinild har arbejdet i mørkekammeret og fotoværkstedet på at udvikle værker til en soloudstilling på et galleri i Norge til august 2022.