Billedkunstnerne, Andreas Stoubye Johansen og Anna Samsøe, arbejder på en lydskulptur til en udstilling på Vejle Kunstmuseum. Lydskulpturen består af tre horn i stål, der forstærker de omgivende lyde ved Vejle Havn.
Før radarens opfindelse under 2. verdenskrig benyttede det tjekkiske militær en analog lydforstærker til at lokalisere fjendens skibs- og luftfartøjer. På trods af manglen på kompliceret teknologi og elektricitet var dette instrument yderst effektivt. Inspireret af forskellige tragtformede apparater, som hørehæmmede benyttede sig af, udviklede det tjekkiske militær et system bestående af store koniske horn med tilhørende ørestykker til at lytte i. Andreas og Anna tager med deres kommende værk udgangspunkt i dette apparat. De arbejder på en lydskulptur, der udover at være et æstetisk objekt, også har en funktion i kraft af dens lydforstærkende egenskaber.
”Der sker noget interessant, når man tager en akustisk lyd og forstærker den naturligt. Det lytteren oplever, kan være meget kraftfuldt. Det er de naturlige, omgivende lyde, der bliver forstærket. Lytterne kan stå på havnebredden og høre fuglen, de ser på lang afstand eller samtalen ved bådhavnen 50 meter væk. Værket er skabt med det formål at ændre lydbilledet ved havnen,” fortæller de.
De påtænker desuden at udføre en lydperformance i relation til udstillingen, hvor en person sejler ud på Vejle Fjord og frembringer lyde via syngeskåle.
Lyttehornenes beskaffenhed
Skulpturen består af tre objekter i rustfrit stål, der monteres på et drejeligt stativ. I den ene ende af lyttehornet er et rør påhæftet, som tilskueren kan lytte i. Andreas og Anna har søgt rådgivning hos en akustiker vedrørende materialevalg og form. Stål har vist sig anvendeligt i forhold til lydforstærkning, da det hårde materiale og den glatte overflade effektivt resonerer lydene inde i hornet. De enkelte dele er svejset sammen, og beslag skal monteres udenpå for at stabilisere konstruktionen. Røret, der løber fra hornet er lavet ud af udstødningsslanger. Det er bøjet kvadratisk i den ene ende, så det passer ind i hornets munding. Hørebøffer limes fast til rørets anden ende, så tilskueren kan iføre sig dem.
Hornet som en maskine
Lyttehornene skal bemales med hammerlak, der typisk ses på tekniske apparater og maskiner og derfor forbindes med et industrielt udtryk. Hornene kan anskues som maskiner, der ligger i direkte forlængelse af kroppens egne funktioner. De forholder sig til en maskinens æstetik med tydelige referencer til industri og produktion.