Billedkunstner, Anja Franke, arbejder på en teltkonstruktion bestående af et træskelet beklædt med forskellige typer tekstil, der er udsmykket med silketryk. Projektet skal udstilles på fattiggården og udstillingsstedet, The Poor Farm, i Manawa, Wisconsin.
Anja påbegyndte i 2011 projektet WASTE TIME SERVICE, som er en global stafet, hvor hun rejser rundt i verden med kasseret spisestel. På sine rejser underviser hun mennesker i at spilde tiden ved at male blå mønstre på porcelænet. De bemalede stel anvender hun efterfølgende i installationer. Med SETTLE DOWN overfører hun de blå mønstre til en teltdug, som er del af hendes forestående værk.
WASTE TIME-mønstret
Anja har udviklet mønstret til porcelænet ved at opstille 25 dogmer for maleprocessen, som hver deltager skal følge nøje. Selve mønstret er en abstrakt struktur, som tager form alt efter, hvordan personen bevæger hånden. Porcelænsmalingen er ultramarinblå som de klassiske musselmalede stel, der typisk går i arv fra generation til generation. Anja medbringer altid porcelæn, som hun selv har malet og tager deltagernes bemalede porcelæn med hjem, så der hele tiden opstår en udveksling – i tråd med den overdragelse, der finder sted, når det musselmalede porcelæn går i arv til den næste generation. I sit seneste værk benytter Anja mønstre fra Kolkata, Mexico City, Berlin og Herlev. I øjeblikket har hun indsamlet i omegnen af 200-400 kg porcelæn. Beholdningen er støt stigende og forøges hver gang, hun afholder nye workshops rundt omkring i verden. Senest er der blevet malet porcelæn i Trekantsområdet og næste gang vil det være under udstillingen på The Poor Farm i Manawa. Alt det bemalede porcelæn skal udstilles på en anden udstilling, WASTE TIME SERVICE, til september på Trapholt, når Anja er tilbage igen fra Wisconsin.
”Jeg ser det malede porcelæn som en materie, jeg flytter rundt på, for hver gang det flytter fra det ene sted til det andet, ekspanderer det, mængden bliver større og større. Samtidig med at mønster og form konstant ændrer sig i forhold til menneske, kultur, by, udstillingssted og kontekst, hvor det males og udstilles,” fortæller hun.
Silketryk på teltdug
Under sit ophold ved SVK har Anja arbejdet på at udforme en teltkonstruktion og silketrykke porcelænsmønstrene på tekstil. Hun er begyndt med at udvælge mønstre fra porcelænsbeholdningen, fotografere og forstørre dem. Herefter har hun udformet silketryksrammer og trykt mønstrene på både hør, lærred, jersey og transparent myggenet. De forskellige materialer overlapper hinanden, så mønstrene kan anes igennem de tynde materialer. Samme lag på lag-princip overføres til selve trykkene, idet hun trykker mønstrene ovenpå hinanden. Anja kombinerer præcise tryk i rapport med tryk, der er udført tilfældigt og uensartet. Derfor er der opstået forskellige farvenuancer i mønstrene, så dem der er trykt ovenpå hinanden er mørkere end dem, der står for sig selv. Arbejdet med lag var ikke planlagt på forhånd, men opstod undervejs i processen, fordi det store atelier gav mulighed for at afprøve forskellige muligheder direkte på teltkonstruktionen. Anja ønsker at videreudvikle teknikken i sine fremtidige værker.
Nordisk immigration
Idéen tager udgangspunkt i den nordiske immigration til USA i midten af 1800-tallet. Anja ”immigrerer” således også til The Poor Farm, hvor hun skal sove i teltet i en uge, mens hun installerer sin udstilling. I teltet vil der være puder med betræk af samme blå mønster på tekstil, så publikum kan sidde og drikke te af Anjas medbragte blåmalede porcelæn, mens de selv dekorerer nye stel. Teltet skal derfor være stort. Hun bygger det af 9 pinde på 3 m, som hun finder i området omkring fattiggården. Pindene tapes sammen, og teltdugens mange stykker tekstil sys sammen. Teltkonstruktionen er inspireret af nomadiske folk som indianere og inuitter, men trækker også tråde til den arabiske verden, hvor der er tradition for at udforme telte med mange lag stof og mønstre.
”Publikum kan gå ind i teltet og få en æstetisk oplevelse. De vil opleve et visuelt mangfoldigt landskab bestående af uendelige måder at udøve det samme mønster på. Jeg iscenesætter således det æstetiske rum og inddrager en kompleksitet og mangfoldighed i mit værk. Dette afspejler en udsathed, som kan være forbundet med at immigrere og begynde forfra med sit liv,” fortæller Anja.
