Hvordan kan rå grundstoffer blive til et kunstnerisk projekt? I mørkekammeret arbejder billedkunstner, Nicolai Howalt, på en ny serie af værker, der metodisk placerer sig mellem ætsning og fotografisk proces. Han arbejder frem mod udstillingen, Metals & Elements, der åbner i Viborg Kunsthal i december 2016.
En grundlæggende nysgerrighed i den verden, som omgiver ham, er udgangspunktet for projektet Metals & Elements, som Nicolai Howalt har arbejdet med ad flere omgange på Statens Værksteder for Kunst.
Fascinationen af grundstoffer
Fra barnsben har Nicolai været fascineret af det periodiske system. Dets strukturbårne systematik, som dog er utilgængelig, hvis man ikke kender principperne bag. En slags nøgle til at forstå en del af verden. Lige nu indeholder systemet 118 grundstoffer, men det udvides kontinuerligt. Den italienske kemiker og forfatter Primo Levi udgav i 1975 bogen ”DET PERIODISKE SYSTEM – 21 historier om kemi og mennesker”, der ligeledes har været en inspirationkilde. På Geologisk Museum i København har Nicolai fået lov til at fotografere forskellige grundstoffer i deres oprindelige, ubearbejdede form.
I mørkekammeret
I stedet for at fremkalde på papir, har Nicolai valgt at fremkalde på forskellige typer af metalplader, eksempelvis kobber, jern eller aluminium. Præpareret med en emulsion af sølvbromid, bliver metalpladerne lysfølsomme, og kan belyses. Gennem den kemiske fremkaldelse begynder metallet at reagere med sølvbromidet, og dermed sættes en ukontrollérbar proces i gang. Nicolai forklarer hvordan dette påvirker den kunstneriske proces:
”Billederne jeg arbejder med er langt hen af vejen ’mislykkede’, fordi metalpladen er med til at forme det endelige udtryk.”
Materialet og den kemiske proces får således lov til at ’tale’ i lige så høj grad som selve motivet. Det virksomme er, når tingene ”mislykkedes på en vellykket måde”; når værket vokser ud af materialet med et stærk udtryk, der vidner om dets proces.
Alkymistiske præmisser
I klassisk fotografi teknik handler det om at beherske en specifik teknik, og der er klare regler for, hvordan man gør. For Nicolai er det forløsende at slippe de klassiske principper, og i stedet fungere som en katalysator for den kunstneriske proces:
”Her er ingen regler. Tingene vokser ud af hænderne på mig. Det fascinerende er, at famle rundt i blinde, i en form for laboratorium, i jagten på at finde opskriften på værket – lidt ligesom alkymisternes forsøg på at lave guld.”
Nicolais projekt er en form for fænomenologisk undersøgelse af grundstofferne som materiale. Et forsøg på, at åbne vores forståelse for hvad et grundstof er, og hvordan det kan se ud.
