Skip to content Skip to footer
Næste ansøgningsfrist: 3. august 2020 kl. 24:00
Store ætsninger

Store ætsninger

Jane Maria Petersens projekt består af en en række kobbertryk i storformater, som skal realiseres på den store trykpresse på Statens Værksteder. Der vil være tale om akvatinte og ætsninger. Værkerne skal vises på en separatudstilling på Esplanaden Gallery i maj 2010.

Mette Wozniak og Hannah Anbert: PAUSE

Med titlen PAUSE trykker de to kunstnere Mette Wozniak og Hannah Anbert på pauseknappen i vores samtids stress og jag og konstante krav om præstation. I samarbejde med kunstneren Mia Edelgart har de skabt en udstilling, som viser en fælles refleksion over vores samtidige produktionskultur. Udstillingen kan ses på KUNSTHAL ved siden af, den 7. oktober- 4. november 2018. 

Vindue

På grafikværkstedet kombinerer Birgitte Thorlacius klassiske grafikteknikker som koldnålsradering, ætsning og akvatinte med nye metoder. Hun arbejder i større skala, end hun plejer, og hendes tilgang til det grafiske arbejde er mere eksperimenterende. Femten plakatholdere i forhallen på Sydhavn st. udgør den fysiske ramme for hendes lige så mange tryk, der hver især måler 80 x 120 cm. Motiverne henter hun i de flygtige landskabsbilleder, der kommer til syne gennem vinduet i et tog i bevægelse.

Linnéa Gad: Luster Pit

Når hun ikke sidder i vindueskarmen på Grafikværkstedet og skitserer med grafit eller tegner med en hjemmelavet sukkerblanding på sine kobberplader, bevæger den svenske kunstner Linnéa Gad sig fra rum til rum, fra aquatinte til syrebad til dybtrykspresse. Hun tager alle værkstedets ætseteknikker i brug for at skabe et malerisk udtryk i sine grafiske værker, som bliver en del af hendes soloudstilling Luster Pit på det kunstnerdrevne udstillingssted RØM.
pristed

Cognitive fluidity

På tekstilværkstedet har Siff Pristed været vidt omkring i sine tekstileksperimenter – fra hvidætsning til flydende udtryk med transfertryk og marmoreringer. Udforskningen af teknikker forholder sig til tre stemninger, som hun udfolder i de store tekstilværker.
Kursus grafik litografi stentryk Statens Værksteder for Kunst

På opdagelse i litografien

Litografikursus på SVK På kurset gennemgik deltagerne den litografiske trykproces med fokus på håndværk og teknik. En grundig indførelse i præparation af stenene, forskellige metoder til udførelse af motiv og selve trykningen med tilhørende finesser – guidet af Jan Andersson og Bjarne Werner Sørensen.
folds

Folds of Matter

På tekstilværkstedet undersøger Emilie Carlsen overflader i sine tekstile værker, hvor det digitale print smelter sammen med analoge teknikker som hvidætse og den japanske bindeteknik shibori. Med lagene i Folds of Matter undersøger hun intuitivt, hvordan farverne med de forskellige teknikker lægger sig på stoffet.
Et hul i hegnet

Et hul i hegnet

Med sine farveraderinger er Johanne Foss tilbage i det italienske forårslandskab, hvor hun har lavet en serie raderinger i den klippefyldte natur. I kobbertryksværkstedet har hun videreudviklet motiverne med akvatinteplader og i trykkeprocessen arbejdet med forårets fine farvebalancer i de enkelte tryk.

Lens Flares

Billedkunstner, Henriette Heise, har haft ophold i grafikværkstedet, hvor hun, i samarbejde med kobbertrykker, Mette Marott, har arbejdet på et delprojekt til en udsmykningsopgave til Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Nyhedsbrev

Få ansøgningsfrister, arrangementer og artikler direkte i din indbakke.

Latest News From the Workshops

Deadlines / events / articles

Subscribe to Newsletter