Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Udsnit af farveradering: Johanne Foss: Markskel II, ætsning og akvatinte, 146 X 496 mm, Italien 2007.
Foto: Anders Sune Berg.

Læs om Johanne Foss på SVK her

Det er en erfaren kunstner, der har arbejdet ved kobberpressen og i atelieret i grafikværkstedet siden oktober. Grafiker og billedkunstner Johanne Foss har trykt en lang række farveraderinger, og resultatet kan lige nu ses i en separatudstilling på KunstCentret Silkeborg Bad og til efteråret på Faaborg Museum.

Af Ida Sofie Minke Anderson
Maj 2009

Naturen viste sig fra en overraskende side, da Johanne Foss sidste år var i Sverige for at arbejde. Vandet i en sø stod så lavt, at hun fik mulighed for at betræde et område, der ellers var ubetrådt. ”Stenbunden og en kæmpestor klippeblok var kommet op, så jeg kunne faktisk gå ret langt ud i søbunden. Derfor kunne jeg gå ud på stenene og sidde og radere helt uforstyrret,” fortæller hun.

Johanne Foss kommer på denne måde helt tæt på sine motiver under sin arbejdsproces. De værker, hun i det sidste halve år har arbejdet på i grafikværkstedet, er tryk, der er inspireret af landskaber i Sverige og Italien. Skiftet i farvenuancer fra de syrisk inspirerede raderinger, som kunstneren tidligere har lavet og udstillet på bl.a. Møstings Hus, Galerie Dahl og det Danske Institut i Damaskus, er tydeligt. Fra Syrien medtog hun primært de brændte, støvede farver, der så tydeligt illustrerede barskheden i ørkenlandskabet, mens de nye tryk er mere ovre i blå og grønne nuancer, som afbilleder en helt anden type landskab.

”På en af mine rejser sad jeg ude i det her italienske landskab i en december måned og oplevede de særlige farver for årstiden. Det var helt fremmed for mig, og det er de farver, jeg prøver at søge ind i, når jeg trykker mine vinterraderinger fra Italien,” fortæller hun.

Stilheden i landskabet og det nærmest trykkende nærvær, naturen kan have, når man befinder sig i den helt alene, har hun taget med sig ind i de nye tryk. Desuden arbejder hun fortsat med en spejlbilledtematik, som hun indledte med sine syriske tryk. En tematik der forstærker det mytiske i hendes motiver og underbygger den stille skønhed, men også barskhed, som mødet med naturen afsætter i mennesket.

Radering, ætsning og akvatinte
Der ligger et omhyggeligt forarbejde til grund, før kunstneren tager sine plader med ud i landskaberne. I processen op til har hun tegnet og arbejdet de steder, hvor hun vil lave raderingen fra, – og dette forarbejde er nøjagtig lige så koncentreret som det præcisionsarbejde, der efterfølgende foregår under processen på grafikværkstedet.

I værkstedet bruger hun grafiske teknikker som radering, ætsning og akvatinte, hvor sidstnævnte kan dateres helt tilbage til 1700-tallet. Radering er en grafisk teknik, hvor kunstneren ridser med en radernål ned i en voksbelagt plade – Johanne Foss anvender udelukkende kobberplader – hvorefter pladen lægges i et syrebad, der ætser de steder, hvor voksen er fjernet. Herefter kan et aftryk tages på kobberpressen. Akvatinte er en ætseteknik med harpikspulver, hvor det motiv, som skabes på pladen, næsten er umuligt at se med det blotte øje.

Johanne Foss’ teknik er helt særlig, fordi hun laver tre slags plader til det samme tryk, som derefter trykkes i forskellige intervaller oven på hinanden. Dermed opnår hun den særlige dybde i de færdige farveraderinger, som er så karakteristisk for hendes værker.

Udstyret skal være 100% i orden
Præcisionen er altafgørende for det færdige resultat, og Johanne Foss går på ingen måde på kompromis med sine tryk. Der kan sagtens laves flere tryk med den samme plade, men små fejl, der som oftest kun kan ses af det virkelig trænede kunstøje, betyder, at et tryk bliver kasseret.

”Jo flere tryk man laver med en plade, jo mere ’flad’ bliver selve raderingen, selvom det stadigvæk kan være en smuk ting. Det er så fin en kunstart – det er ligesom, hvis man har musik-ører og kan høre forkerte toner. Kendere kan jo se fejlen på trykket og jeg kan selv se det. Derfor vil jeg ikke give køb på kvaliteten af trykket, og udstyret, jeg laver dem med, skal være 100 % i orden,” understreger kunstneren og supplerer:

”Det skal stå helt fint – hvert eneste lille punkt fra raderingen og den første akvatinteplade skal være overført til den anden akvatinteplade. Der er ingen steder, hvor det ikke må være helt i orden.”

Inspiration fra villaer i Rom
På arbejdsbordet i atelieret ligger en bog med billeder fra Livias Hus i Rom – en villa, hvor Johanne Foss har tilbragt meget tid og fundet inspiration til sine italiensmotiver. Hun er fascineret af de sammensatte farvenuancer i de antikke romerske malerier, og hun fortæller med begejstring i stemmen om detaljerne i billederne.

”Den bog har jeg altid inden for rækkevidde, når jeg laver noget. Jeg kigger i den, når jeg arbejder med landskaberne fra Italien, fordi det er nogle fantastiske farver, og jeg lader mig inspirere af, hvordan de arbejder med de farver og detaljer. Det sjove er, at det er billeder, hvor man kan se, hvad det er, men samtidig er det meget abstrakt. Det interesserer mig,” siger hun.

Johanne Foss har også en del akvareller liggende i atelieret, som hun bruger som indledende arbejde til sine raderinger. Her afprøver hun de forskellige farvenuancer, der findes i naturens skiftende årstider: ”Jeg har vinter, sommer og efterår i mine raderinger, og der har jeg så tilsvarene akvareller. Jeg har bare normalt ikke akvarellerne liggende herinde, for jeg vil ikke have dem for tæt på,” fortæller hun.

Akvarellerne er faktisk kun lagt frem i dagens interviewanledning, normalt ligger de hjemme hos kunstneren, så deres udtryk ikke går ind og forstyrrer trykprocessen. Til den store separatudstilling på Faaborg Museum i efteråret har museet dog ønsket at få akvarellerne med, hvilket kunstneren har indvilget i på betingelse af, at akvareller og tryk hænger i hver deres rum.

Som en komposition
Farvenuancer i raderingerne afprøver Johanne Foss i flere tryk, og i sine store raderinger arbejder hun typisk med to eller tre farvestillinger. Skiftet mellem nuancer er for hende på mange måder de samme skift, som forekommer i de forskellige klange i en komposition af et musikstykke.

”Jeg synes, de kan være rigtige både på den ene og den anden måde. Sådan skifter farver og klange jo også i naturen, og det er virkelig ekspressivt. Det er faktisk ligesom en komposition. Man har et tema, som man gennemspiller i forskellige tonearter – det er noget meget centralt i den måde, jeg arbejder på,” forklarer hun.

—-

Om kunstneren
Johanne Foss er født i 1939 og er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1960-65 (v. professorerne Egill Jacobsen og Richard Mortensen). Hun har en lang række udstillinger bag sig, bl.a. på Møstings Hus, Skovgaard Museet, Danske Grafikeres Hus, Holstebro Kunstmuseum, Johannes Larsen Museet, Den Frie, Kastrupgårdsamlingen, Gammel Holtegaard m.fl.

Læs mere

Latest News From the Workshops

Deadlines / events / articles

Subscribe to Newsletter