Duoen Hesselholdt & Mejlvang har arbejdet på en stor udstilling der sammenbinder performance med et tekstilt værk og en tekstcollage indsamlet fra hele verden. Udstillingen vises på V1 Gallerys søstergalleri Eighteen fra den 30. november 2018 – 12. januar 2019.
Designer Peter Johansen har arbejdet på tre forskellige projekter – alle med enkle konstruktioner og materialernes egenskaber i centrum. Som Peter selv formulerer det: ”Det er i grænselandet mellem funktionen og konstruktionen, at magien for mig opstår.”
Planter i et udefinerbart rum. Kunstner Marie Rømer Westh har eksperimentet med formater, udsnit og størrelser i tre fotoserier, der ophæver tyngdekraften.
”Jeg vågner op på gulvet, jeg spiser på gulvet, jeg arbejder på gulvet og jeg falder i søvn på gulvet” – en sparsom levemåde kan være en udfordring, når der er gæster hos møbeldesigner Anker Bak. Derfor har han designet en foldestol med målet om både funktion og æstetik i en typisk betragtet ’nødløsnings’- stol
”Hvordan afkoder vi mennesker kulturen? Og hvordan forankrer man en kultur i sit design?” – de spørgsmål stiller designer Aviaaja Ezekiassen. Hun har påbegyndt et studie i, hvordan man forstår grønlandsk design og hvilken værdi der er lagt heri. Dette har udmundet i tre møbel-designs som tematiske nyfortolkninger af grønlandsk kultur og historie.
Duoen Mika Katarina Friis & Jakob Ingemansson har med de to sammenflettede installationer; The Seasons & Hanchi, videreudviklet og udvidet en undersøgelse af den japanske havefontæne, som de arbejdede med på et residency-ophold i Japan. Installationerne indgår som en del af gruppeudstillingen Japan Retur hos A Petersen Collection & Craft, der skal markere 150-året for dansk-japansk diplomati og samarbejde. Udstillingen vises fra 5.oktober 2018 til 28.februar 2019.
Sådan lyder overskriften i Projektstøtteudvalget for Kunsthåndværk og Designs seneste visionsudspil. Den 5. december vil udvalget præsentere strategien på Statens Værksteder for Kunst og lægge op til dialog med fagområdets udøvere og aktører. Så er du kunsthåndværker, designer, kurator, gallerist eller på anden måde interesseret? Så kom og stil dine nysgerrige spørgsmål, og bliv klædt på til at sende udvalget din næste ansøgning.
Hvad tænker du om tarme? Og hvilke associationer får du? For designer Kathrine Barbro Bendixen startede det hele med en inspiration fra den hjemmelavede julemedisterpølse. Nu er hun i gang med udviklingen af en lampekollektion med tarme som hovedmateriale.
Marmorens spændvidde i farver og maleriske detaljer har været essensen for arkitekt Kaja Skyttes udvikling af unika galakser i marmor og messing, der kredser omkring vores forståelse af tyngdekraften.
I løbet af 2018 gennemgår Vallensved Kirke en større restaurering. I den forbindelse står Bevaring Sjælland, under lederskab af malerikonservator Anne-Marie Christensen, for farvemæssig konservering og restaurering af kirkens altertavle og korbuekrucifiks
Med afsæt i en forundring over brugsgenstande, specielt fra Japan, har møbeldesigner Line Depping udviklet en række nye objekter og møbler til en soloudstilling på Galerie Maria Wettergren i Paris, foråret 2019
I april vandt arkitekt Thomas Harboe en Open Call konkurrence om at udstille som en del af Vejle Kunstmuseums Floating Art 2018. Til dette formål har Thomas skabt en flydende skulptur, der er bygget efter standardiserede skibsteknikker.