Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Exodus. Diaspora. Xenophobia. I Grafikværkstedet er Bendt Ulrich Sørensen ved at rulle gul, blå og grøn tryksværte på tre ord, han har skåret ud i træ. Ordene tilføjer endnu et lag, bogstaveligt og billedligt talt, til de grafiske værker med plakat-karakter, han skaber af linoleumstryk og træsnit med udgangspunkt i egne og fundne fotografier.

Bendt Ulrich beskæftiger sig med den ulighed, som globaliseringen skaber i forhold til menneskers bevægelighed i verden. Hans nuværende projekt ligger i forlængelse af Turister og vagabonder, som han udformede på SVK i 2014, og som blev udstillet i Clausens Kunsthandel. Et af motiverne derfra går igen: plastiksække i et træ i Folkets park på Nørrebro, cykler lænet op ad træet. Et slags hjem. I træernes grene, for deres fødder og i aflagte cykelanhængere, et andet af Bendt Ulrichs motiver, opbevarer folk, der lever af at samle flasker, deres få ejendele. Udtrykket adskiller sig fra kuglepenstegningerne i Turister og vagabonder, og processen er også en helt anden, fortæller Bendt Ulrich:

”Det, jeg godt kan lide ved grafik, er modstanden i materialet, at man aldrig helt ved, hvordan trykket bliver. I tegningen er der mere kontrol, man kan blive ved med at ændre. I grafikken opstår uventede virkninger, som jeg tager som en foræring, en gave.”

Flertydighedens kunst
Den grafiske proces er også grovere end tegneprocessen. På en træplade ved hjælp af en projektor, blyant og halvtransparent papir skitserer Bendt Ulrich motiver fra fotografier, som han selv har taget, eller som han har fundet i avisen. Derefter skærer han dele af motivet ud med en dekupørsav, han har lånt på træværkstedet. Det er en ’puslespilsteknik’ der muliggør flerfarvet farvelægning af baggrunden i et tryk. Som noget nyt eksperimenterer han med at lave linoleumstryk oven på træsnittene. Det tilføjer et ekstra lag, flere detaljer og større chance for forskydninger – modstand fra materialet.

For Bendt Ulrich er det vigtigt, at værkernes fortællinger ikke bliver entydige. Derfor arbejder han med forskellige lag. Med træsnittene skaber han et rent æstetisk lag, som han arbejder koloristisk med, og som ikke nødvendigvis understreger eller flugter med motivet, men som snarere står i kontrast til det. Med linoleumstrykkene påfører han detaljer og et fortællende, verdensvendt realistisk og kritisk lag til værkerne. Og med de tre ord, exodus, diaspora og xenophobia, tilføjes et poetisk lag, der åbner betydningsrummet ved at henvise til både bibelske fortællinger og aktuelle emner som etnocentrisme, flugt og hjemløshed. Som oftest trykker man ikke helt ud til kanten, når man laver grafik, men bevarer en hvid ramme omkring motivet. Bendt Ulrich har valgt at lade sine motiver gå helt ud til og ud over kanten af papiret, hvilket giver et mere plakat-lignende udtryk.

Til både linoleum og træsnit bruger han litografipressen, som normalt bruges til stentryk. For at linoleumspladerne kan klare trykpressens ’skrabeteknik’, har han limet træplader bagpå. Han har klodset pressen op med træplader for at skabe en ramme, der passer i højden med de 9 mm tykke trykplader.

Bendt Ulrich er selvlært grafiker. Han er uddannet i filosofi, kunsthistorie og samfundsfag, hvilket kan spores i hans kunstværker, som ofte henter inspiration fra filosofien og behandler aktuelle politiske emner. Det politiske har altid haft stor plads i hans kunstneriske praksis. Han fortæller, at det som ung ikke var kunst inden for kunstinstitutionen, han ønskede at beskæftige sig med, men aktivisme fx i form af silketryk med politiske budskaber. ”Man skulle leve kunsten, ikke leve den af den”, siger han med et smil.

Skrevet af Helene Johanne Christensen