Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Med afsæt i et ophold på Det Danske Institut i Rom undersøger billedkunstner, Albert Elias Grøndahl, havens (og hermed den “tæmmede” naturs) indvirken på kulturforståelsen og de religiøse og symbolske spor, der har bredt sig til resten af Europa.

Jan. 2021

Myter understreger, at menneske og natur er uadskillelige. Edens have, persernes Paradiszia og grækernes utopiske Arcadia sammenbringer menneske og natur i guddommelig samhørighed og skaber samtidig en reference til naturens indvirkning på det menneskelige sind.

Havens betydning

Grøndahls kunstneriske projekt undersøger idéen (myten) om lindring gennem naturen og den psykologiske baggrund, haven har haft i det antikke Rom, som et otium, hvor naturlige omgivelser omkring den romerske villa skaber ro og refleksivitet og sender mennesket tilbage til utopien i kontakt med paradisets væsen. En hemmelig have, Il Giardino Segreto.

“Titlen er en reference til ruinen, det nu arkæologiske fundament, hvor meget af mit materiale stammer fra. Et tidligere centrum nu i forfald. Dette centrum er også centralt for hortus conclusus: ”den lukkede have”, hvor en akse og midte med adgang til vand og himmelrum skaber det fornødne refleksive rum i form af en have. Vandet, tiden og det åndelige er en del af dette centrum og giver haven næring, men ender også med naturligt at sætte den i forfald mod ruinens karakter”.

Things fall apart the centre cannot hold cirkulerer omkring myten om menneske, natur og den samhørighed, der er opbrudt gennem tiden, men som forsøges genskabt. Projektet er frembragt i to arbejdsspor, hvor tematikken nedbringes i forhold til havens på den ene side funktionalitet og på den anden side indre logik.  

Projektet skal omsættes til en udstilling, der både rummer fotografiske og skulpturelle værker. Grøndahl arbejder sideløbende på emnets research i praksis i form af en udsmykningsopgave i en have på Museum Ovartaci i samarbejde med Aarhus Psykiatriske Hospital.