Skip to content Skip to footer
Brief info

Danmark, 1985

Albert Grøndahl er uddannet billedkunstner fra FAMU i Prag, Ecole Nationale Supérieure de Photographie i Arles og Royal Academy of Fine Arts i Antwerpen.

Den fotografiske gestikulering med indfangelsen af materiale og moment i relation til både sig selv og det udvalgte sted, han befinder sig, er grundlæggende for Albert Grøndahls færden på tværs af projekter. Her er fotografiet på samme tid et område for tekniske eksperimenter og et analytisk greb, der kan forhøre, formidle og forføre.

Ved siden af sin kunstneriske praksis driver Grøndahl udstillingsstedet og tidsskriftet: Magasin Lotus på Frederiksberg og filmklubben Blå Time ved Kunsthal Charlottenborg. Har udstillinger i ind og udland, senest, Galleri Jacob Bjørn, Aarhus, Sunday-S, København, Neue Galerie, Kassel, Germany, Centro de Fotografia, Porto, Portugal. Har senest modtaget 1. Prize, Hasselblad Foundation, Photobook Stipendium og SIND´s Fondens Forskningslegat.

Projekter af

Albert Grøndahl har arbejdet med fotografiske værker i mørkekammeret, hvor han har udforsket og forfinet eksisterende teknikker inden for sølv-gelatine processen. Her er værker vokset frem som spor fra et andet landskab — et romanunivers under opbygning.

Med afsæt i et ophold på Det Danske Institut i Rom undersøger billedkunstner, Albert Elias Grøndahl, havens (og hermed den “tæmmede” naturs) indvirken på kulturforståelsen og de religiøse og symbolske spor, der har bredt sig til resten af Europa.