Kunstneren Anders Reventlov arbejdede i 2 uger i grafisk værksted, for at lave en serie af litografiske tryk. Trykkene skal være en del af en soloudstilling han skal lave i det tyske udstillingssted Neun Görlitz i nærheden af Dresden.
Udstillingens navn er TECKEN. Et ord som bla. kan betyde handling, som leder til handling eller spor af handling, fanget for igen at blive sluppet fri.
Dette er udgangspunktet for Anders Reventlovs udstilling, som bliver en visualisering af hans kunstneriske praksis. En undersøgelse af, om det kan lade sig gøre, at gøre arbejdsmetode og proces tilgængelig igennem en totalinstallation af tegninger på papir og væg samt litografiske tryk.
”En indsamling af brudstykker fra handlinger, der alle er værket – eller ikke er værket. En undersøgelse af rummet imellem begyndelse og færdigt, der måske kan kaldes proces, og en visualisering af proces, både som proces generelt og specifikt min proces. I min praksis arbejder jeg ikke med ideen om færdige værker, men er konstant bevidst og opmærksom på, at det der var lige før, jeg lavede det som jeg laver nu, ikke kan, og aldrig vil, kunne eksisterer uden hinanden. Derfor er det umuligt at tale om et decideret færdigt værk. Det hele hænger sammen i en proces i en forbindelse, hvor det hele er gyldigt!”
”I gennem forskellige eksperimenter indfanges stedet midt imellem. Litografi-metoden er interessant i denne sammenhæng, da man egentligt laver tegningen på stenen.Selve det færdige tryk, eller motivet på papiret er ligesom min installation i Neun Görlitz et vidnesbyrd om en handling, et bevis på en proces der er sket, som har fundet sted et andet sted, i dette tilfælde på stenen. Hele litografi-processen stemmer fuldstændig overens med min måde at arbejde på og er en god måde at gøre opmærksom på endnu en proces, som folk ser som færdigt. Men i virkeligheden er værket jo på stenen, og forsvinder for evigt. Det passer sindsygt godt ind i konteksten! Jeg sætter papir på stenen, tegner ind over det og ud på stenen igen, så derefter trykket dannes et tomrum, men det tomrum eksisterer nu som en tegning et andet sted efter trykket. Stenen er væk, trykket findes og er åbnet op, brudstykket er tilbage i form af indsamlet proces.”