Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

I Turboladen arbejder billedkunstner Emil Salto på en større soloudstilling til SECCA i North Carolina.

Udstillingen består af nye og ældre værker, der installeres som en totalinstallation i museets hovedgalleri, et 600 kvadratmeter stort rum.

Et af de nye værker er en videreførelse af Emils Farfars uafsluttede arbejde fra 1970’erne. ”Min farfar fremstillede en billedskabende maskine baseret på de krystaloptiske fænomener, som findes i glas og plast. Maskinen består af diasfremvisere, der via overblændinger og tonestyrede polariseringsfiltre skaber et forløb af former og figurer i forskellige farver. Billederne skabes i det øjeblik, hvor filteret bryder lyset.”

I modsætning til sin farfar, der arbejdede henimod et komplekst geometrisk formsprog, skaber Emil et enkelt geometrisk udtryk ved at klippe små rektangler i varierende størrelse i diasmaterialet. Når de projekteres op på væggen gennem det roterende filter, træder store, farvede felter frem. Emil eksperimenterer med felternes farver og former ved at variere filterets vinkel og rotationens hastighed.

EN UNDERSØGELSE AF TID OG RUM

Med udgangspunkt i en model af museet forsøger Emil at nå frem til et optimalt udstillingsdesign. ”Bevægelsen gennem museet må gerne blive en meditativ oplevelse af lys og rum, hvor film, lyd og fotografi spiller sammen og skaber en scenografisk helhed.”

Diasværket vil blive vist sammen med fire filmprojektioner. I rummet vil Emil montere en række skærmvægge, der styrer beskuerens bevægelse gennem rummet, og samtidig fungerer som værker i sig selv, idet lyset fra dias- og filmprojektionerne vil interferere med tekstilet. Emil eksperimenterer med forskellige skærmkonstruktioner. Blandt andet afprøver han en skærmvægs-mobile, der i kraft af sine tilfældige bevægelser vil påvirke hver enkel beskuers færden i rummet på forskellige måder.

Netop det tilfældige og dynamiske er et centralt fokuspunkt i Emils praksis, og kendetegnende for hans arbejdsproces. ”Jeg er optaget af at undersøge og udfordre vores forestilling om tid og rum, og interesserer mig for alternative tidsopfattelse og parallelle tidsmæssigheder. Min tilgang til min værkproduktion er derfor også meget erfaringsbaseret, og jeg drives frem af fornemmelser og uforudsigelige sammentræf.”

Udover arbejdet i Turboladen bruger Emil en del tid i metal- og træværkstedet med skabelse af diverse dele til dias-værket og udstillingsdesignet generelt.