SKOVEN på Statens Værksteder; Efterårsblade, eg og ahorn, røde hyben fra hunderosen (Rosa canina) og knaldorange japanske lygter. En efterårstur i skoven er ensbetydende med et møde med det kultiverede, menneskeskabte naturlandskab.
Dec. 2022
Pernille Bøggild har været en tur i Suserup skov for at tale med naturen og indsamle materialer til en række menneskabte SKOVminder, fabrikerede forsteninger af plantepulp og afstøbninger, der skal vises i forbindelse med udstillingstrilogien, Naturen taler, på Sorø Kunstmuseum.
Et skovminde repræsenterer en taknemmelighed eller ærbødig eftertanke for det skovlandskab, vi efterlader. Bøggild udforsker relationen mellem natur, kommunikation og kunst og trækker på egne minder fra et stenet, kantet, tilsyneladende unaturligt, men faktisk naturligt klippelandskab på Bornholm.