Til sit soloprojekt på Den Frie Udstillingsbygning arbejder Mette Gitz-Johansen i flere medier. Hun vil skabe et udstillingsrum opdelt i sekvenser ved at benytte foldede og reliefbaserede konstruktioner opspændt med lærred. Disse fungerer som afskærmning og/eller baggrund for videoprojektion. Videoprojektionen vil interagere med elementer af fotografi, objekt og tegning.
Det tematiske udgangspunkt er farven pink, baseret på en rejse til Japan og filmoptagelser og fotos af den særlige begivenhed, det er for den japanske befolkning, når kirsebærtræerne blomstrer. Et væld af traditioner og symboler knytter sig til denne begivenhed, og kulturelle koder sidder dybt inkorporeret i den indfødte japaners bevidsthed.
Mette har forsøgt at indfange disse koder, og med fokus på farven pink beskriver hun en kultur med sit kamera. Farven pink optræder, ikke kun i kirsebærblomsten, men i diverse tøj, interiør og accessories som en slags kitchet udtryk i hverdagsmiljøet.
Ritualet som grundlag for kulturel afkodning optager Mette meget. Den konstante gentagelse af og den indarbejdede systematik omkring en bestemt hændelse kan overordnet ses som en spejling af andre samfundsmæssige koder. Hun arbejder derfor med det gentagede og det handlingsrelaterede. Det overleverede ritual fastholder en kulturel identitet, og det er denne hun forsøger at kortlægge i sit møde med en fremmed kultur.
Med det filmiske skabes en ekstra dimension – det tredimensionelle drages frem ved projektion på bemalet lærred, idet flere elementer mødes. En film, der loopes (går i ring), virker som fragmenter af en helhed og danner nye mønstre og betydninger.
Mette arbejder i Turboladen, som er SVKs største atelier, og som har en lille indendørs balkon. Denne har inspireret hende til en lille performance, som hun har optaget på film. En ung mand klatrer på ydersiden af balkonen i forskellige formationer og tester tyngdekraften. Som beskuer frygter man et udspring, der kan henlede den analytiske beskuer på de faldende kirsebærblades symbolik.
