Mette Rasmussen har opholdt sig i Grafisk Værksted og i Huggegården på Statens Værksteder for Kunst med det formål at udføre en række raderinger og en større skulptur i træ til en soloudstilling på Huset for Kunst og Design i Holstebro.
Nov. 2020
Den grafiske teknik
Jeg brugte grafisk værksted til at trykke koldnålsraderinger. Jeg har en motivisk tilgang til mediet, og jeg er mest af alt interesseret i feltet som et alternativ til tegning. Jeg bruger teknikken til at fremstille billeder, hvor ting som stregens kvalitet, dybden af nålens ridsning og aftørringen af pladen spiller ind på det færdige produkts æstetiske forhold. Jeg vil sige, at jeg bruger en meget let aftørring, som giver mine tryk en fyldigere farvedybde, så de “urørte” dele også fremstår med en let tone af farve. Ligeledes raderer jeg også meget groft og dybt, hvilket giver stregen en større tyngde. Jeg er meget fascineret af de mange tekniske og manuelle aspekter af denne grafiske metode, hvor farven ligefrem suges op på papiret i et meget hårdt tryk. Det er en enorm tilfredsstillelse at tage papiret af pladen og se sit første tryk.
Fortællingen
Det meste af mit ophold er gået med at udføre en stor skulptur i ask. Skulpturen forestiller en liggende kvinde, som nærmere bestemt er min fortolkning af en konstant tilbagevenden til Kristian Zahrtmanns billedliggørelse af Leonora Christina Ulfeldt. Kvinden har en hue på og ligner måske en nisse, hvilket ikke er tilfældigt, da jeg i en efterhånden lang årrække har brugt nissen eller bakketrolden som mytisk figur og motiv i min praksis. Jeg er interesseret i den non-lineære historiske ambivalens, der ligger i at manipulere den fortælling, der er den egentlige fortælling, og lade den transformere så den således kommer til at tilhøre en alternativ virkelighed og udgøre motiv for de fortællinger, jeg gerne selv vil digte.
Arbejdet med træskulpturen
Jeg har arbejdet med billedskæring i en del år, men dette var første gang, jeg skulle arbejde med så stort et stykke træ. Jeg skar formen groft ud med en kædesav i den halve træstamme, derefter brugte jeg en vinkelsliber med en billedskærerklinge på til at fjerne bark og skære de større detaljer fri. Efter disse processer brugte jeg klassiske billedskærerjern til at give figuren karakter med f.eks. ansigt, hår og tekstur. Jeg valgte at bemale de vigtigste motiviske detaljer, så figuren fik mere liv, samtidig med at træet kunne stå rent frem på de større flader.
Det var egentlig tanken til at starte med, at kvindeskulpturen skulle ligge på en anden halv træstamme i eg, men den indskydelse drev jeg væk fra, efterhånden som arbejdet skred frem. I stedet valgte jeg sideløbende at udføre et relief med et citat fra en af J. Th. Lundbyes dagbøger. Jeg blev interesseret i at bruge Lundbyes melankolske bemærkning til sig selv som et ømt budskab på en meget stor og tung halv stamme, der indikerer en fysisk halvhed såvel som en metaforisk halvhed. Det hele skar jeg ud med billedskærerjern. Afslutningsvist behandlede jeg begge skulpturer med linolie.
