Uddannet fra Det Fynske Kunstakademi, 2020. Arbejder med billedskæring, grafik og skulptur.
I min praksis dykker jeg ned i historiske figurers følelsesliv, maleriske oeuvrer og eftertidens gengivelser af dem. Samtidig interesserer jeg mig særligt for nordisk mytologi og folkekunst og bruger denne interesse som en katalysator for den måde, jeg skaber billeder på. Således mødes mine hovedkarakterer J. Th. Lundbye og Leonora Christina Ulfeldt i en mytisk og umulig kærlighedshistorie, som jeg gang på gang undersøger og manipulerer efter eget forgodtbefindende.