Andre projekter
Tekstilkunstner, Louise Sass, arbejder på unikatekstiler i stort format, der forholder sig til rum og erindringer af rum. Arbejdet er en videreførelse af projektet Postkort, som hun påbegyndte i 2010 med serien På vej til Torcello og Barok i 2011.
Stine Deja og Marie Munk har sammen arbejdet på en enorm metalkonstruktion i metalværkstedet. En konstruktion, der indgik som en del af en større installation i Politikens Forhal, april – juni 2022.
Snedkerkonservatorerne Anders Abildgaard og Henriette Hovidsen har ophold i konserveringsatelieret og snedkerværkstedet, hvor de skal afkorte Lyngby Kirkes 10 bænkerækker. Alle dele skal genbruges i størst muligt omfang, og der hvor der skal laves nye dele, bruges skarringstræ fra kirkens nu nedtagne pulpitur fra 1868.