Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

I den ene halvdel af grafisk værksted breder der sig et hav af hvide blindpræg på borde og vægge. Her arbejder Maya Peitersen på en soloudstilling til Danske Grafikeres Hus i foråret 2021.

Feb. 2021

Diagnose: VIRKELIG er mødet mellem flere virkeligheder og bevæger sig i grænselandet mellem det generelt vedtagne = det virkelige og det udefinerbare, måske forestillede = det uvirkelige.

Med udgangspunkt i samtidens flittige brug af diagnosticering og den stadigt stigende tendens til at forstå sig selv, hinanden og den omgivende verden gennem diagnosticering, stiller Maya Peitersen i Diagnose: VIRKELIG spørgsmål ved vores virkelighedsopfattelse gennem en række grafiske værker, der udelukkende består af blindpræg monteret i kropsstore folderammer i en bevægelse gennem rummet. Som en del af værket skabes en performance, der visuelt relaterer sig til blindpræget som medie. Performancen vil være indarbejdet i de fysiske værkers kontekst.

Spørgsmål som værkerne skabes over:

1. Hvornår tæller noget som virkeligt?

2. Skal alle kunne se, føle, høre det samme, for at det officielt kan defineres som virkeligt?

3. Kan man forestille sig en virkelighedsinstans bestående af mennesker fra forskellige faggrupper, der skal godkende eller afskrive en given virkelighed ved prøvning?

4. Er det muligt at dele sin udefinerbare virkelighed med andre, hvis den ikke har et vedtaget sprog, form eller udseende?