Maria Koshenkova har haft et korttidsophold i metalværkstedet for at producere stativer og ophæng til sine glasskulpturer, som skal være en del af gruppeudstillingen “Intuition Revolution” på Sophienholm Kunsthal.
Jan 2026
Er der plads til det intuitive, det spontane og mavefornemmelsen i et samfund, hvor vi læner os mod det målbare og kontrollerbare – mod strategier, strukturer og data. Og er der plads til det intuitive i kunsten? Sådan spørger den danske kunstner, Bjørn Magnussen, som har samlet en række kunstnere til udstillingen på Sophienholm, der med hans egne ord ”skaber gennem en kunstnerisk metode baseret på rå, ufiltreret kreativitet og intuition”.
Psykologen Carl Jung var i 1921 en af de første til at hævde, at intuitionen var en ligeværdig kilde til perception på linje med tænkning, følelser og sansning. I hans udlægning havde vi i moderne vestlig kultur givet forrang til tænkning og følelser som social tilpasning, mens sansningen og intuitionen var blevet undertrykt. Sansning og intuition så han som et par, og det harmonerer godt med, at materialerne eller materialiteten har en central betydning i kunst med et intuitivt udgangspunkt.
Maria Koshenkova har i årevis arbejdet med glas og formet det flydende materiale, indtil det har fundet en form, der udtrykker en indre forestilling. Som materiale føles glasset grundlæggende tæt forbundet med noget spirituelt, når det har været brugt i kirkevinduer, som beholdere af noget, vi indtager og grundlæggende er formet af menneskets pust – af menneskets ånde eller ånd!
I disse værker møder livligt, svungne, flydende glas det kantede, børstede og lakerede stål. Glasskulpturer, der bringer minder om noget levende og stålstrukturer og stilladser, der holder oppe og holder fast. En kontrast men også et minde om det poetiske møde, hvor forskellighed ikke kun er modsætninger, men også hinandens forudsætninger: hvor stativet er omsorg og støtte, giver glasset liv, ånd og farve til det
golde stål.
